IMG_0035
38-årige Kjeld Krætzmer troede, han skulle have en lang karriere i bankverdenen. Nu ejer han på tredje år Vaffelbageriet i Tivoli. Foto: Maja Skov Vang

Kjeld droppede Nordea for Tivoli: 'Jeg arbejder op imod 100 timer om ugen'

27. dec 2020, 08:00
For tre år siden smed Kjeld Krætzmer slipset og tog forklædet på. Efter en del overvejelser besluttede den tidligere filialdirektør sig for at overtage Vaffelbageriet i Tivoli efter sine forældre. I dag arbejder han op imod 100 timer om ugen, men det føles ikke som et arbejde.

Artiklen er skrevet, inden Tivoli lukkede ned på grund af stigende coronasmitte.  

Normalt var det slipset, som Kjeld Krætzmer hver morgen i 13 år bandt om sin hals, der betød, at nu skulle han på arbejde. Når han kom hjem, tog han slipset af og havde fri. Arbejdsugen lå fast på 37 timer.

LÆS OGSÅ: Gry skiftede tv-branchen ud med planteskole: 'Det føles aldrig som arbejde'

I dag er tiden mellem arbejde og fritid langt mere flydende for den 38-årige tidligere filialdirektør i Nordea.

- Jeg har da haft fire fridage i år, svarer han på spørgsmålet om, hvor meget han arbejder.

- I princippet er jeg på arbejde hele tiden. De uger, hvor jeg har rigtig travlt, der er jeg oppe på 100 timer om ugen. Normalt kan jeg holde mig på de 60-70 timer. Men jeg føler ikke på samme måde som tidligere, at jeg går på arbejde.

Karriereskifte

Hvad ville der ske, hvis jeg sagde mit job op og startede på noget helt andet?

De overvejelser er der mange lønmodtagere, der har. Men der er også nogle, der har gjort overvejelserne til virkelighed, og dem vil vi stille skarpt på i denne serie.

Du kan blandt andet læse om Yael Bassan, der drømte om at blive journalist, da hendes far døde, og hun overtog hans cykelforretning.

Og om Gry Friis, der skiftede jobbet som filmfotograf ud med en planteskole, for at få mere tid til familien. 

Skriv til Maja Vang på [email protected], hvis du har skiftetkarriere og har lyst til at fortælle din historie. 

Det er Vaffelbageriet i Tivoli, der har været tidsrøveren siden 2018. Dengang overtog Kjeld Krætzmer forretningen fra sine forældre, der ville på pension.

Hvis man kigger på historien, var det nærliggende, at det var Kjelds Krætzmers tur til at overtage Vaffelbageriet. I 1906 var det hans oldeforældre, der åbnede butikken for første gang. De havde fra slutningen af 1800-tallet rejst rundt på forskellige kræmmermarkeder i landet og solgt vafler med flødeskum og friske frugter, da isen endnu ikke var opfundet. Opskriften havde oldemoren købt af en anden kræmmer for 300 kroner.

Vaffelbageriets første bod i Tivoli i 1906. Drengen til venstre er Kjeld Krætzmers farfar, der står sammen med sin far, altså Kjeld Krætzmers oldefar (Foto: Vaffelbageriet).

- Det ville svare til omkring 200.000 i kroner i dag. I 1906 stod de med deres lille vogn på et marked på Vesterbrogade, og så kom der nogle ansatte fra Tivoli og spurgte, om de ikke havde lyst til at fortsætte salget inde i Tivoli, fortæller Kjeld Krætzmer.

Siden overtog Kjeld Krætzmers farmor og farfar Vaffelbageriet og derefter altså hans forældre. Men Kjeld Krætzmer havde andre planer.

Nu eller aldrig

- Som barn legede jeg på legepladsen i Tivoli, når mine forældre var på arbejde. Det var ikke et 8-16 job. De arbejdede alle weekender, når Tivoli havde åbent. Havde du spurgt mig for ti år siden, om jeg skulle arbejde i Tivoli, så havde jeg hurtigt svaret nej.

Forældrene pressede aldrig Kjeld Krætzmer eller hans to søskende til at overtage forretningen. Det eneste, de pressede ham til, var at tage en uddannelse.

Det var nu, muligheden var der. Jeg kunne ikke sige nej, og så komme efter tre år og sige 'nu har jeg fortrudt'
Kjeld Krætzmer, ejer Vaffelbageriet i Tivoli

- Jeg blev bankelev og derefter rådgiver, og så tog jeg en HD på CBS. Jeg var 100 procent fokuseret på banken og den verden. Men i årene op til at mine forældre skulle på pension, havde vi talt om, hvad der så skulle ske. Byggeriet var meget slidt, så vi talte med Tivoli om muligheden for at rive bygningen ned og bygge den op igen. Da de sagde ja, så skulle jeg beslutte mig for, om det var det, jeg ville. Det var nu, muligheden var der. Jeg kunne ikke sige nej, og så komme efter tre år og sige 'nu har jeg fortrudt'. Så var det nemmere at sige om tre år, at jeg havde fortrudt, at jeg tog springet som selvstændig og så vende tilbage til banken.

Det oprindelige Vaffelbageri er blevet revet ned for tre år siden, men det nye ligner næsten det oprindelige, der her er fotograferet i starten af 1930'erne (Foto: Vaffelbageriet).

Beslutningen var ikke kun hans. Hans kone skulle også være med på idéen. For et liv som ejer af Vaffelbageriet, vidste han, ville betyde tid væk fra hende og deres toårige søn.

-  Min kone var væsentlig mere rolig ved det, end jeg var. ’Hvis du ryger på røven, så er det bare penge. Så må vi starte forfra. Vi finder ud af det’, sagde hun. Hun pressede faktisk på for, at jeg skulle gribe chancen.

Dog blev de to ret hurtige enige om, at det kun skulle være ham, der tog springet som iværksætter, mens hun skulle beholde sit job i banken.

- Vi overvejede det i omkring fem minutter. Så sagde jeg, at det skal skulle hun ikke. Mine forældre var her begge samtidig. Jeg tror, det er sundt, at vi ikke render op og ned ad hinanden. Jeg vil gerne kunne gøre tingene på min måde.

En mindeværdig togtur

Kjeld Krætzmer husker tydeligt den dag, han tog toget fra banken i Hellerup til Vesterport for at give sin opsigelse til områdechefen.

-  Det var virkelig en mærkelig følelse, jeg have den dag i toget. Hele mit liv var jo banken. Jeg mødte min kone i banken. Halvdelen af gæsterne til vores bryllup var fra Nordea. Jeg skulle ikke bare forlade banken for et nyt job i en anden bank, jeg skulle forlade hele sektoren.

Områdechefen var forstående, og det har omgangskredsen også været, selvom Kjeld Krætzmer må sige nej til julefrokosterne, og vennerne må komme til frokost i Tivoli, hvis de vil se ham i løbet af december. 

Vi vil gerne væk fra at være så sæsonafhængige. Problemet er, at vi tjener 90 procent af vores overskud på ti procent af dagene
Kjeld Krætzmer, ejer af Vaffelbageriet

Det er nu tre år siden, at Kjeld Krætzmer tog den mindeværdige togtur. Nu tager han hver dag sin cykel fra lejligheden på Amager, afleverer sønnen i vuggestue og tager på job i Tivoli.  Det er også her A4 Arbejdsliv møder ham klokken ni en tirsdag morgen. Selvom Tivoli først åbner for gæster klokken 12, er Kjeld Krætzmer allerede i gang med sin arbejdsdag.

Slipset er ikke længere en del af arbejdsuniformen. Det er til gengæld et forklæde. Han har sit kontor i Vaffelbageriet, men han er ligeså ofte at finde ved vaffeljernet eller blandt gæsterne, hvor han ved juletid serverer æbleskiver og gløgg, der ligesom alt andet i sortimentet er hjemmelavet.

Mellem tradition og fornyelse

Da Kjeld Krætzmer overtog Vaffelbageriet, skulle han finde en balance mellem at bevare det traditionelle samtidig med, at stedet skulle følge med tiden. Ud over det store byggeprojekt har Kjeld Krætzmer fundet nye leverandører af kaffe og har lavet flere nye is-varianter og kager.

- Det er klart, at Tivoli er et traditionsbundet sted, hvor fornyelse og tradition skal gå hånd i hånd. Men det er jo heller ikke et museum, vi driver. Man skal finde balancen, så Tivoli også gerne vil have mig nogle år endnu.

Han drømmer også om at udvide forretningen på den ene eller anden måde.

Interiøret har ændret sig den del siden siden 1930, hvor billedet her er fra. Der er eksempelvis ikke længere vinduer bagerst i lokalet (Foto: Vaffelbageriet).

- Vi går da med tanker om, om man kunne drive konceptet videre uden for Tivoli. Vi vil gerne væk fra at være så sæsonafhængige. Problemet er, at vi tjener 90 procent af vores overskud på ti procent af dagene.

Han fortæller, at det primært er i efterårsferien, 14 dage i december og nogle enkelte uger i juli, at pengene skal tjenes ind.

- Så hvis det er dårligt vejr på de dage, så begynder det at gøre ondt.

Coronakrisen har også gjort ondt på den 114 år gamle forretning.

- Corona har jo smadret hele vores forretningsgrundlag. Jeg har fået hjælpepakker i foråret, men de nye hjælpepakker er konstrueret så smart, at vi ikke kan få noget. Vi er underlagt både forsamlingsforbud og restriktioner for vores åbningstider, og så er vi ramt, fordi turisterne mangler, og Tivoli ikke må holde koncerter. Men vi lander imellem to stole. Du skal være ramt 100 procent af en af restriktionerne for at få hjælp, hvor vi er ramt lidt af dem alle. Det er frustrerende.

Svært at slippe kontrollen

Ud over pandemien er der ikke meget, der har overrasket Kjeld Krætzmer ved driften af forretningen. Men det er der til gengæld noget ved ham selv, der har.

- Jeg har sværere ved at holde fri, end jeg havde troet. Det er enormt svært for mig at slippe kontrollen. Jeg har en gammel kollega fra banken, som nu er erhvervscoach, og ham har jeg brugt til at lære mig det. Den proces har taget mig nogle år.

Det har blandt andet betydet, at han nu har fire dage om ugen, hvor han går fra arbejde klokken 17 for at være sammen med sin familie. Men selvom han har flere dage, hvor han er i hjemmet, slipper han ikke for, at tankerne kredser om forretningen.

- Hvis jeg er på en restaurant eller en cafe, så kigger jeg rundt og tænker: ’Hov, hvad er det for en kage, de har’, eller ’det er nogle sjove skeer. Det kunne være, vi skulle have dem’. Så jeg er jo miljøskadet.

Glade kunder

Bortset fra perioder under coronakrisen har Kjeld Krætzmer ikke fortrudt, at han smed slipset for tre år siden.

- Det giver mig noget andet end at sidde i banken. Jeg har en frihed til at kunne bestemme selv. Jeg skal ikke udfylde formularer og spørge syv instanser, hvis jeg vil lave noget om. Jeg synes, processen med at få en vanvittig idé og se den blive ført ud i livet er enormt spændende. Og så er Tivoli jo en fantastisk verden. Det er et kæmpe privilegium, at du hver dag møder en masse mennesker, der er glade for at se dig. Det er de ikke altid i banken. Den der kundekontakt og det liv, der er i restaurationsmiljøet, kan jeg rigtig godt lide.

Kan du blive ved med at arbejde på den her måde?

- Min farfar var her, til han var 87 år. Han døde cirka tre måneder efter, han havde sidste arbejdsdag. Min far var 72 år, da han stoppede. Jeg tror ikke på, at jeg kommer til at lave noget fuldstændigt andet end det her. Jeg kunne da godt blive lønmodtager igen, men jeg ville helt klart savne den frihed, jeg har i dag, hvor jeg selv kan bestemme.

LÆS OGSÅ: Yael droppede journalistikken og blev cykeldirektør: 'Jeg kan utrolig godt lide at bestemme'

Om der kommer en femte generation med efternavnet Krætzmer i Vaffelbageriet er for tidligt at spå om.

- Det skal min søn selv beslutte. Men jeg vil nok råde ham til at tage en uddannelse uanset hvad.

Og indtil da er opskriften på isvafler i vaffelbageriet den samme, som den har været i halvandet hundrede år.