20201209-135315-L-1920x1280we
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil indføre et 'Wildcard' for veteraner med PTSD. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rettighed til PTSD-syge veteraner, men ikke politifolk: 'At deltage i krig er noget helt særligt'

31. jan 2021, 08:30
INTERVIEW Forsvarsminister Trine Bramsen (S) finder det 'grotesk', at PTSD-ramte veteraner skal frygte at miste førtidspensionen, hvis de arbejder, og vil give dem livslang ret til pensionen. Men reglerne skal fortsæt gælde for politifolk, sygeplejersker og fængselsbetjente, der får PTSD på jobbet.

I denne uge præsenterede regeringen en 'wilcard-ordning' til PTSD-syge veteraner på førtidspension.

Tidligere udsendte i statens tjenste skal have mulighed for at tage chancen på arbejdsmarkedet eller engagere sig i den lokale idrætsforening, uden at det skal koste dem retten til førtidspension.

LÆS OGSÅ: Ros og kras kritik til håndsrækning til veteraner: 'Vil grave kæmpe grøft'

- Der er desværre eksempler på veteraner, der er bekymrede for at miste deres førtidspension, hvis de er tilknyttet arbejdsmarkedet i for lang tid. Det er for mig at se helt grotesk. At de er tilknyttet arbejdsmarkedet gør, at veteranerne har noget at stå op til, har et bedre liv og er mindre syge. Det er også en kæmpe gevinst for samfundet, at de bidrager, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) til A4 Arbejdsliv.

Det vil altså sige, at hvis du er udsendt veteran og du først er blevet tilkendt førtidspension, så skal du have den rettighed resten af livet?

- Ja, så har du retten, selvom du i en periode bidrager på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at sige her, at man jo bliver modregnet, så det er ikke fordi, man bare får pengene fra førtidspensionen, selvom man arbejder. Det handler om, at man jo ikke ved, hvordan man har det om 5, 10 eller 15 år, siger Trine Bramsen og fortsætter:

- Helt konkret blev jeg opmærksom på problemet, da jeg mødte en veteran, der arbejdede for et hoppepudefirma og i perioder sagtens kunne varetage det arbejde – som gør ham meget gladere. Men bekymringen for, om han nu havde det for godt for længe, overskyggede glæden ved, at han havde det godt.

Det gælder også udsendte politifolk. Hvad er årsagen til det?

- Det er fordi, vi ønsker at sige meget klart, at de mennesker, der har været ude i verden og kæmpe for de værdier, vi tror på, og har påtaget sig en risiko, dem har vi et særligt ansvar for. Vi ved jo, at PTSD og PTSD-lignende sygdomme er hyppigere forekommende hos de grupper – fordi, de er ude og agere i noget, der kan være rigtig svært. Derfor mener vi også, at vi skylder dem en ekstra håndsrækning og at passe ekstra godt på dem.

Hvorfor gælder det så kun de udsendte politifolk?

- Det er fordi, der er en ekstra risiko forbundet med at være udsendt. Der er nogle helt særlige vilkår, der gælder, når man stiller op for Danmark og påtager sig den risiko, og sætter sit eget liv på spil, når man er ude og kæmpe for Danmark. Det er det, vi gerne vil synliggøre en ekstra anerkendelse af.

Men sætter politifolk herhjemme i Danmark ikke deres egen sikkerhed på spil for at tjene samfundet?

- Men det er bare noget særligt, når man er veteran. Det er også baggrunden for, at vi hylder dem, der har været udsendt for Danmark, hvert år på flagdagen. Det er fordi, det er noget særligt, og det er en ekstraordinær indsats, man yder. Man er væk fra sin familie i lang tid og udover det, så er der forskel på at være på gaden i Afghanistan og være på gaden i København, trods alt.

Der har været en række historier om politifolk, der er blevet tæsket med jernrør og beskudt og har udviklet PTSD af det. Gadekampene 18. maj 1993 har resulteret i flere PTSD-diagnoser. Er det ikke også en særlig indsats? Eller er den mindre særlig end …

- Men du kunne jo komme med mange eksempler. Du kunne også fremhæve sygeplejersker, læger og andre, der har gjort en særlig indsats for vores land. På den måde er der jo mange, der står op hver eneste dag og gør en forskel. Men jeg vil fastholde, at når man er veteran, der har været udsendt for Danmark, og påtager sig det rigtig, rigtig store ansvar, så skal vi også passe ekstra godt på dem, og derfor gælder der også nogle særlige vilkår for dem. Det synes jeg er helt rimeligt.

Så fængselsbetjenten, der bliver stukket ned af et bandemedlem, eller sygeplejersken, der bliver angrebet i psykiatrien, de skal fortsat kunne miste retten til førtidspension, hvis de bliver for raske?

- Men det handler ikke om, at man ikke skal passe på dem, og at der ikke skal være særlig hjælp til dem, og det er der jo også. Det handler om, at når man er veteran og har været ude i verden og kæmpe for Danmark, så er der noget særligt ved det. Det er også derfor, vi hylder dem en gang om året på flagdagen. Der siger vi en særlig tak. Og det er jo ikke fordi, andre ikke gør det godt. Det er fordi, det er noget helt særligt at være veteran, og at det er forbundet med nogle helt særlige aspekter.

Fængselsbetjenten og sygeplejersken og politibetjenten skal også have det godt, men de skal ikke have den særlige rettighed, som veteranerne får?

- Ved du hvad, jeg synes faktisk det er en lidt besynderlig måde at gå til det på. Fordi jeg som forsvarsminister gerne vil gøre en særlig indsats for vores veteraner, så bliver konklusionen, at så er det fordi, man ikke vil gøre det godt for andre. Den måde at argumentere på deler jeg ikke. Det her handler om, at vi har en gruppe af mennesker, der har været i krig. De har sat deres liv på spil og har valgt at tage ud for Danmark, og vi kan se, at der er nogle ekstra udfordringer, når de kommer hjem. Jeg synes, det er helt rimeligt, at vi siger, at det er noget særligt, og derfor er der særlige vilkår for dem.

Du har selv lige sagt, at den situation, veteranerne står i, er ’grotesk’ og det er derfor, man skal ændre på det. Men I vælger ikke at ændre på den samme situation, når det eksempelvis er politibetjente eller fængselsbetjente, der står i den?

- Men så konkluderer du, at der ikke er hjælp til dem, og at der ikke er noget at hente for dem. Det er jeg ikke enig i. Men jeg mener, at når man er veteran og har været udsendt for Danmark, så gælder der nogle særlige vilkår, og det er altså baggrunden for, at man også politisk har valgt at markere dem en gang om året.

- Fordi, vi siger, at her er en gruppe, der har udvist en særlig grad af samfundssind ved at sætte livet på spil ude omkring i verden for at vi kan leve trygt her i Danmark og kan gå ud ad døren hver eneste morgen uden at skulle bekymre os. Det er nogen, der har været garanter for, at vi lever i et trygt og sikkert Danmark. Jeg har svært ved at se, hvad problemet ved det skulle være, at vi vælger at sige, at der er altså nogle, som vi hylder og anerkender for deres indsats.

Det tror jeg ikke, der er nogen, der synes, der er et problem i. Jeg spørger bare på vegne af politibetjenten på førtidspension, der har fået PTSD af sit arbejde i Danmark, hvorfor det ikke skal gælde for ham?

- Det er min oplevelse, at der er en generel forståelse af, at det at være udsendt for Danmark og deltage i krig, det er noget helt, helt særligt. Det er også baggrunden for, vi jo har et veterancenter, fordi vi ser en hyppigere udbredelse af de her lidelser, som folk kommer hjem med. I øvrigt ikke unikt for Danmark – vi ser i mange andre lande og samfund, at der er en særlig opmærksomhed rettet mod veteraner.

Er der forskel på den PTSD, som en udsendt får, og den PTSD som …

- Så svarer jeg en gang til: Jeg synes, der er noget særligt at være veteran. Det er noget særligt, når man har sat livet på spil for Danmark. Det vil vi gerne anerkende. Vi har et ekstra ansvar for de mennesker, vi har sendt ud i verden og som vi derfor også tager hånd om, når de kommer hjem. Der er forskel på krig i Afghanistan og så arbejde hjemme i Danmark.

Okay, så en politimand, der har fået PTSD af …

- Ved du hvad, det der - altså, jeg synes, jeg har svaret på det. Så du konkluderer, at fordi vi gerne vil gøre noget ekstra for vores veteraner, og jeg gerne som forsvarsminister gerne vil gøre noget ekstra, så er det fordi, vi ikke gør noget for politifolk eller sygeplejersker. Det er jeg simpelthen ikke enig i. Det her handler om en særlig gruppe, der er særlig udsat og vi gør noget særligt for, ligesom vi også hylder dem på flagdagen.

Jeg konkluderer ikke noget – jeg prøver bare at forstå, hvad …

- Jeg synes, jeg har svaret fire gange på det.

Man kunne jo også overveje at udvide ordningen?

- Ja, men nu er jeg forsvarsminister, og jeg har ansvaret for veteraner i Danmark og det her er en problemstilling, der er rejst af veteraner. Jeg synes, og mener oprigtigt, at når man har været udsendt for Danmark og sat livet på spil, været i Irak, Afghanistan, kæmpet mod terrorister og været i krig, så har vi et ekstra ansvar for de folk. Når vi politisk beslutter at sende folk i krig, så har vi et ekstra ansvar for at passe på dem, når de kommer hjem.

Disse udsendte får sikret retten til førtidspension

PTSD - posttraumatisk belastningsreaktion - er en psykisk lidelse, der opstår som følge af voldsomme og traumatiserende oplevelser. Soldater, der er udsendt på internationale missioner, risikerer i særlig grad at udvikle PTSD, oplyser Veterancentret.

Det foreslåede wildcard skal gælde soldater og tjenestepersonel fra beredskabet, der er førtidspensionister og har PTSD eller en PTSD-lignende diagnose.

Det skal også gælde andre faggrupper, der har været udsendt i statens tjeneste, eksempelvis ansatte i Politiet eller Udenrigsministeriet, der har været udsendt i missionsområder.

Retten til førtidspension bliver livslang og kan ikke frakendes igen. Det gælder også selvom ens arbejdsevne bliver forbedret permanent.

Hvis man over en længere periode tjener nok penge til at forsørge sig selv, vil udbetalingen af førtidspensionen stadigvæk blive sat på pause.

Der var i 2020 registreret cirka 500 veteraner på førtidspension, oplyser forsvarsministeriet.

Regeringen forventer at fremsætte lovforslag om ordningen i slutningen af marts.