- Vi har fulgt nogle messenger-samtaler, men det har ikke ført os videre - andet end vi endnu engang har fået bekræftet, at hun lider af en form for tungsind, siger Henrik Schou, der er efterforskningsleder. Foto: Politi

Forsvundet på femte døgn: Nu har politiet åbnet Karens telefon

31. jan, 14:43
Karen Kubel Rolighed lider af tungsind, viser data fra hendes telefon, som politiet har haft held med at åbne.

Sidste gang Karen Kubel Rolighed blev set, var da hun steg ombord på færgen fra Rønne mod Køge i søndags.

Politiet har siden forgæves ledt efter hende. Senest har de støvsuget alle spor på færgen. Det har blandt andet betydet, at de har ledt i alt affald. Men heller ikke det har ført dem nærmere på den 23-årige kvinde. Det skriver B.T.

Ifølge avisen har politiet også haft held til at åbne den unge kvindes mobiltelefon:

LÆS OGSÅ: 23-årig kvinde forsvundet - ansatte gør fund

- Vi har fulgt nogle messenger-samtaler, men det har ikke ført os videre - andet end vi endnu engang har fået bekræftet, at hun lider af en form for tungsind, siger Henrik Schou, der er efterforskningsleder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Bornholms Politi har i samarbejde med Molslinjen sendt en besked til alle passagerer, der var med færgen, i håb om, at det fører nye oplysninger med sig.