Knap hver anden ældre håndværker forventer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af smerter i kroppen. Bryggeriarbejderen Arne var spydspids i Socialdemokratiets valgkampagne for tidligere tilbagetrækning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ny forskning: Hver anden håndværker forventer at forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred

17. jan, 08:00
Knap hver anden håndværker forventer at forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred. Det viser et nyt forskningsprojekt, der har afdækket ældre håndværkeres tilbagetrækningsadfærd fra arbejdsmarkedet. Forsker er overrasket over, at så mange døjer med dårligt helbred.

Knap hver anden håndværker, der nærmer sig pensionsalderen, forventer, at et dårligt helbred vil være den væsentligste årsag til, at de må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det viser forskningsprojektet ’Aldring og fysisk betonet arbejde’, som forskere fra Aalborg Universitetshospital, Regionshospitalet Herning og Aalborg Universitet står bag.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynets blinde vinkel: Slår sjældent ned på stress og højt arbejdspres blandt pædagoger

Gennem registerdata, spørgeskemaer og kliniske undersøgelser af ældre håndværkere har forskerne kortlagt, hvilke barrierer ældre håndværkere med fysisk betonet arbejde møder, når de nærmer sig tilbagetrækningsalderen, og hvad de selv forventer, der bliver udslagsgivende, når de på et tidspunkt må forlade arbejdsmarkedet. 

46 procent af de adspurgte angiver ’dårligt helbred’ som den vigtigste grund til, at de på et tidspunkt må lægge værktøjet på hylden. Og det er et overraskende højt tal, vurderer en af forskerne bag projektet, overlæge Jakob Bønløkke fra Arbejdsmedicinsk Enhed på Aalborg Universitetshospital.

- Det er næsten halvdelen, der siger, at det er helbredet. Vi havde nok forventet, at der var nogle af de andre faktorer, som havde en større betydning. At helbredet ser ud til at spille en så stor rolle, er måske alligevel lidt overraskende, forklarer Jakob Bønløkke, der onsdag præsenterede de foreløbige resultater på Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference på Park Inn by Radisson Copenhagen Airport på Amager.

Følelse af retfærdighed udsætter tilbagetrækning

32 procent af de adspurgte angiver ’mere tid til familien’ som den næstvigtigste årsag til at ville trække sig tilbage, mens 30 procent svarer ’mere tid til fritidsinteresser’. Kun 9 procent forventer at trække sig tilbage, fordi de føler sig stressede. 

Artiklen fortsætter under grafikken

Respondenterne, der tæller omkring 2.800 håndværkere født før 1967, har haft mulighed for at angive flere svar i undersøgelsen. Dykker man ned i tallene, finder man flere interessante observationer, fortæller Jakob Bønløkke.

- Vi har set på, når de så begynder at få helbredsproblemer, hvad der så også spiller en rolle. Dem, der oplever den bedste kvalitet af ledelse og retfærdighed, forventer at kunne være op mod halvandet år længere på arbejdspladsen, selvom de måske er begyndt at få helbredsproblemer. For disse personer gælder det, at de gerne vil være på arbejdspladsen på trods af selvoplevede helbredsproblemer, forklarer overlægen.

Ifølge Jakob Bønløkke kan man umiddelbart ikke se, hvad 'ledelseskvalitet og retfærdighed' i arbejdet dækker over, når respondenterne svarer, som de gør. Men han vurderer, at det handler om planlægning af arbejdsopgaver, og om hvorvidt arbejdsgiverne tilrettelægger arbejdet således, at der bliver taget hensyn til medarbejdere med begyndende helbredsproblemer.

Bevarer muskelstyrken

Forskerne har i forbindelse med projektet haft 97 særligt udvalgte håndværkere gennem kliniske undersøgelser i et laboratorium for at teste deres fysiske tilstand og formåen. Resultaterne viser, at de ældre håndværkere bevarer deres muskelstyrke, men at deres balanceevne bliver dårligere, jo ældre de bliver.

- Vi kan se, at de hurtigere får problemer med balancen, end de gør med deres evne til at have kræfter nok til at holde værktøjet. Udfordringer med balancen ser ud til at spille en større rolle end udfordringer med muskelstyrken, siger Jakob Bønløkke.

Dem, der oplever den bedste kvalitet af ledelse og retfærdighed, forventer at kunne være op mod halvandet år længere på arbejdspladsen, selvom de måske er begyndt at få helbredsproblemer
Jakob Bønløkke, overlæge, Arbejdsmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital

Forskerne forventer at være klar med projektets tredje del, registerdataundersøgelsen, i løbet af 2020. Her vil man blandt andet analysere, hvordan de ældre håndværkeres faktiske tilbagetrækningsadfærd faktisk er.

- I registerdataundersøgelsen undersøger vi, hvornår folk faktisk trækker sig tilbage, og hvordan deres økonomi er i de sidste år før tilbagetrækning. Vi vil analysere den faktiske tilbagetrækning i forhold til deres selvoplevede belastninger og deres helbredsudfordringer, siger Jakob Bønløkke.

Arne-model på trapperne

Forskningsprojektet kommer i samme politiske sæson, som regeringen ventes at præsentere en model for tidligere tilbagetrækning for særligt nedslidte.

Forslaget var det centrale element i Socialdemokratiets valgkampstrategi forud for sidste Folketingsvalg, og regeringen skal, når den har præsenteret en model for den nye pension, forsøge at samle et politisk flertal for initiativet.

Folk i de håndværksmæssige fag oplever at have svært ved at klare de sidste år på arbejdsmarkedet. Vi læger har patienter inde med hårde fysiske job, hvor vi kan se, at de ikke kan holde til det. Det er deres helbred ganske enkelt ikke til
Jakob Bønløkke, overlæge, Arbejdsmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har gentagne gange understreget, at det at lande en model for bryggeriarbejderen Arne og andre nedslidte danskere bliver hans vigtigste opgave som minister.

- Vi kunne selvfølgelig ikke vide, at debatten ville komme til at fylde så meget, da vi for nogle år siden gik i gang med projektet. Ideen til projektet opstod, fordi vi kunne se, at det blev besluttet, at pensionsalderen skulle stige. Folk i de håndværksmæssige fag oplever at have svært ved at klare de sidste år på arbejdsmarkedet. Vi læger har patienter inde med hårde fysiske job, hvor vi kan se, at de ikke kan holde til det. Det er deres helbred ganske enkelt ikke til, siger Jakob Bønløkke om forskningsprojektet, der har fået støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

LÆS OGSÅ: Hundredvis af ansatte stikker af fra Arbejdstilsynet: 'Det skriger til himlen'

Foruden planerne om en ny pension for særligt nedslidte bliver den nye seniorpension, som den tidligere VLAK-regering foreslog, implementeret i år. I år skal Folketinget også beslutte, hvornår danskere, der er født i 1967 eller senere, skal kunne få udbetalt folkepension. Folkepensionsalderen reguleres hvert femte år.

Det ventes, at danskere, der er født i 1996, først kan gå på folkepension i en alder af 74,5 år.

FAKTA: Projektet 'Aldring og fysisk betonet arbejde'

Forskningsprojektet består af tre dele:

  • Spørgeskemaundersøgelse, hvor 2.800 ældre håndværkere født efter 1967 har deltaget
  • Kliniske undersøgelser af 97 udvalgte håndværkere i samme aldersgruppe. De har været igennem forskellige test, hvor bl.a. deres lunger, kondition og muskelstyrke er blevet testet
  • Registerdata-undersøgelse, hvor ældre håndværkers faktiske tilbagetrækningsadfærd analyseres. Resultaterne fra denne undersøgelse ventes at blive præsenteret i løbet af 2020
  • På baggrund af projektets resultater vil der blive udarbejdet anbefalinger til arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen, som skitserer, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så ældre medarbejdere har mulighed for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her