20200225-114926-7-1920x1223we
Der er stor forskel på, hvilken effekt fysisk aktivitet har på jobbet og i fritiden, viser ny forskning. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Derfor har fysisk aktivitet på jobbet og i fritiden ikke samme effekt

13. apr 2021, 23:20
Der er stor forskel på, hvilken effekt fysisk aktivitet har på jobbet og i fritiden, viser ny forskning. Et ergonomisk paradoks kalder forskere det. Minister understreger vigtigheden af, at man indarbejder sunde rutiner på jobbet.

Fysisk krævende arbejde med gentagne bevægelser er ikke nok til at holde os sunde, selvom man får pulsen op i løbet af en arbejdsdag.

Der er nemlig forskel på, hvordan fysisk aktivitet påvirker os afhængigt af, om den foregår i fritiden eller på jobbet.

Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der har fulgt 100.000 mænd og kvinder i en tiårig periode.

LÆS OGSÅ: Analyse: Arne-plan er kun begyndelsen til et bedre arbejdsmiljø

Ifølge forskningen har personer med fysisk krævende arbejde 35 procent større risiko for at dø af hjertekarsygdomme før tid. Personer, der motionerer flere gange om ugen i fritiden, har modsat 15 procent lavere risiko for at dø af det samme.

Tallene i undersøgelsen er korrigeret for livsstil og sociale forskelle.

- Mange tror, at hvis de har et krævende tungt manuelt arbejde, kan de roligt gå hjem og lægge sig på sofaen efter arbejde og stadig forblive sunde – de har jo været fysiske aktive. Men vores undersøgelse viser, at fysisk krævende arbejde ikke har den samme sammenhæng med hjertekarsundhed og lang levetid som fysisk aktivitet i fritiden, siger Andreas Holtermann, professor fra NFA, i en pressemeddelelse.

Forskere: Ergonomisk paradoks

Forskere kalder det et ergonomisk paradoks, at det forholder sig sådan. Der er behov for at nytænke måden, man organiserer arbejdet på, så den fysiske aktivitet, man har på jobbet, ligeledes får gavnlige effekter på helbredet, lyder det.

”I fysisk tunge jobs har man som regel en lavere fysisk belastning henover store dele af arbejdsdagen, men får sjældent pulsen højt op og ikke den nødvendige restitution, som det kræves for at komme i bedre fysisk form”, skriver NFA i pressemeddelelsen.

”Det står i modsætning til fysisk aktivitet i fritiden, der ofte forekommer mere kortvarigt og intensivt, hvor pulsen kommer op og med tilstrækkelig tid til restitution bagefter".

Hummelgaard: Vigtigt med 'Arne-pensionen'

Forligspartierne bag aftalen om seniorpension har afsat en arbejdsmiljøpulje på 105 millioner kroner til små virksomheder. Virksomhederne kan blandt andet søge om tilskud til autoriseret arbejdsmiljørådgivning, til sundhedsfremme i form af fysisk træning på arbejdet eller til at afprøve hjælpemidler, som kan forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø.

Vi kan desværre se, at denne gruppe i gennemsnit lever i kortere tid, hvilket vi også har set i andre undersøgelser. Resultatet i undersøgelsen understreger også, hvor vigtigt det er, at vi forebygger nedslidning og eksempelvis indarbejder gode rutiner i hverdagen på jobbet
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) understreger NFA-undersøgelsen nødvendigheden af, at der er blevet indført en ret til tidlig pension til lønmodtagere med mange år på arbejdsmarkedet. 

- Vi kan desværre se, at denne gruppe i gennemsnit lever i kortere tid, hvilket vi også har set i andre undersøgelser. Resultatet i undersøgelsen understreger også, hvor vigtigt det er, at vi forebygger nedslidning og eksempelvis indarbejder gode rutiner i hverdagen på jobbet, skriver ministeren i et svar til A4 Arbejdsmiljø.

Ny kampagne i industrien

Metal- og maksindustrien er en af brancher, hvor fysisk nedslidning er allermest fremherskende. Størstedelen af de anmeldte erhvervssygdomme i branchen skyldes netop fysisk nedslidning. Derfor har Arbejdstilsynet søsat en ny kampagne i industrien, der skal sætte fokus på ergonomien.

Ifølge tilsynschef i Arbejdstilsynet, Ida Krarup, bærer arbejdsgivere et stort ansvar for at forebygge nedslidning.

- Jeg håber, at kampagnen kan få nogle flere virksomheder til at sætte ergonomi på dagsordenen. Det er medarbejderne, der ved, hvor det kan komme til at gøre ondt, og det er arbejdsgiverne, der kan stille de nødvendige hjælpemidler til rådighed eller planlægge arbejdet, så kroppen ikke behøver at indstille arbejdet, siger hun.

Hovedbranchen ’fremstillingsvirksomhed’ var i 2019 den branche med flest anmeldte erhvervssygdomme med 2.593 anmeldelser. Metal- og maskinindustrien indgår i denne hovedbranche.