I et nyt norsk forsøg skulle 100 personer stirre på bryster for at undersøge, hvilke dele de var mest optagede af. Foto: Lea Meilandt Mathiesen/Ritzau Scanpix

Nyt forsøg: Deltagere skulle stirre på bryster

2. jan 2020, 11:18
Målet med studiet var at finde de kendetegn, som gør bryster tiltrækkende. Men det overskrider moralske grænser, mener den norske forsker Lars Grue.

Et nyligt publiceret studie har vakt stor opsigt på de sociale medier.

Studiet er nemlig baseret på 100 personer, som har siddet og kigget på forskellige typer bryster.

Forskerne målte, hvor forsøgsdeltagernes blik bevægede sig hen, for at kortlægge hvilke dele af brysterne, de var mest optagede af.

Både kvinder og mænd så længst på brystvorterne og den nedre del af brysterne, konkluderer forskerne i studiet.

Det skriver forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk.

Formålet med undersøgelsen var at finde objektive kendetegn på tiltrækkende bryster, så kirurgerne kan udføre bedre brystoperationer.

LÆS OGSÅ: Løkke stifter ny virksomhed

Forskerne bad 50 mænd og 50 kvinder om at se på og vurdere dataanimerede billeder af 8 par bryster af forskellige størrelser og med forskellige grader af det, som på fagsprog kaldes ptose, hvilket i pressemeddelelsen bliver kaldt ‘sagging’ eller nedsynkning’ - altså hængebryster.

Ved at måle, hvor forsøgsdeltagerne blik bevægede sig hen, fik forskerne et overblik over, hvilke dele af brysterne deltagerne så på, og hvor længe blikket hvilede på dette område.

Resultaterne afslørede, at selv om der var mindre forskelle på, hvor henholdsvis kvinder og mænd rettede blikket, var det hovedsaglig det samme område, som modtog størst opmærksomhed.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Plastic and Reconstructive Surgery. 

LÆS OGSÅ: Butikskæde lider stort milliontab

De polske forskere mener, at målingerne er vigtige for deres fagfelt: Plastikkirurgi.

Studiets forfattere påpeger dog, at målingerne af forsøgsdeltagernes blik ikke nødvendigvis afslører, hvad deltagerne fandt tiltrækkende, men hvad der tiltrækker mest opmærksomhed.

Lars Grue er sociolog og forsker ved NOVA, OsloMet. I 2017 skrev han bogen 'Normalitet', hvor han gransker, hvad det vil sige at være blandt andet kropsligt normal.

I bogen fokuserer Lars Grue også på kosmetisk kirurgi. Da han skulle sætte sig ind i emnet, studerede han adskillige hjemmesider, for at se hvilke billeder kirurgerne valgte at lægge ud, og han læste også de opslag, som de publicerede.

- Den er med til at opretholde og bekræfte myter og forkerte forestillinger. Jeg har selv to små børnebørn, og jeg tænker, at der er én ting, som jeg ønsker at vaccinere dem imod, så er det denne meget mærkelige forestilling om, at kroppen ikke ændrer sig; at det er ideelt at se ud, som om man er 17, når man er 30, siger han til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Han understreger dog, at han har respekt for rekonstruktiv brystkirurgi for kvinder, som har fået fjernet ét eller begge bryster som følge af kræft.

LÆS OGSÅ: Anklage - Kvinde hvidvaskede 166 millioner