Kommunalt ansatte, der ikke dyrker sundhed og kæmper mere med sygdom eller skavanker, risikerer at blive skubbet ud af arbejdspladsen, mener forsker Jeppe Lykke Møller. På billedet ses en renovationsarbejder i Næstved. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Sundhed på arbejdspladsen: Forsker: Ansatte kommer under lup i offentlige lederes jagt på sundhed

20. dec 2019
Ansatte kommer i disse år i de offentlige lederes søgelys , når jagten på sundhed og produktivitet tager til. Det kan på sigt skubbe mindre sunde ud af arbejdspladsen, vurderer Jeppe Lykke Møller, der er postdoc ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

For kommunale arbejdsgivere er det svært at lade være. For det giver ganske enkelt god mening.

At bruge millioner af kroner om året på psykologhjælp, fysioterapi og andre sundhedsfremmetilbud til de ansatte og dermed – forhåbentligt –  forebygge og behandle fysisk og psykisk nedslidning og fremme trivslen, før det er for sent.

Og resultatet? Glade og friske medarbejdere, der kan og vil arbejde uden nævneværdigt sygefravær.

LÆS OGSÅ: Sundhedstilbud til kommunalt ansatte vinder frem: Psykologhjælp topper listen

Men der er en bagside af medaljen.

Det mener Jeppe Lykke Møller, der er postdoc ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, og som for nylig 
forsvarede sin ph.d.-afhandling om udfordringer ved sundhedsfremme på arbejdspladsen.  Han ser to bevægelser, der lige nu skyller ind over landets kommunale arbejdspladser.

- Der arbejdes mere og mere med sundhed på arbejdspladsen, fordi det giver mening for arbejdsgiverne at optimere de ansattes helbred og dermed gøre dem så produktive som muligt, siger han.

Presset økonomi øger omsorg

En rundspørge, som A4 Arbejdsliv har foretaget blandt landets kommuner, viser således, at sundhedstilbud til kommunalt ansatte er kommet for at blive. 57 af de 60 kommuner, der har medvirket i rundspørgen, oplyser, at de tilbyder et eller flere sundhedsfremmetilbud til deres ansatte.

Så længe der er et stigende pres på at øget produktiviteten i virksomheden, vil der være et pres på, at de ansatte leverer mere.
Jeppe Lykke Møller, postdoc ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Jeppe Lykke Møller ser den stigende brug af sundhedsfremme på arbejdspladsen som en naturlig konsekvens af, at vi lever i et samfund, hvor offentlige og private virksomheder kæmper for at øge produktiviteten og mindske omkostningerne.

- Min egen forskning viser, at kommunale ledere tager sundhed til sig, fordi de tror på, at det virker, og at de kan hjælpe nedslidningstruede ansatte med at blive længere i jobbet. Lederne ønsker at beskytte medarbejderne. Det er naturligt i en offentlig sektor, hvor økonomien er presset, og hvor der er et pres for levere god service til borgerne, siger han.

Men på sigt kan udviklingen bane vejen for, at ansatte, der ikke dyrker sundhed og måske kæmper mere med sygdom eller skavanker, bliver skubbet ud af arbejdspladsen, mener Jeppe Lykke Møller.

- Det er en centrifugalkraft, og det er et dilemma, som man må forsøge at løse derude på arbejdspladserne, selvom det er svært. Så længe der er et stigende pres på at øget produktiviteten i virksomheden, vil der være et pres på, at de ansatte leverer mere, siger han.

 Jeppe Lykke Møller ser sundhedsbølgen rulle ind over alle typer offentlige arbejdspladser i disse år. 

- Sundhed bliver i stigende grad en efterspurgt kompetence hos medarbejderne. Sådan har det været i årtier i politiet og Forsvaret, hvor kroppen skal kunne nogle bestemte ting, men nu begynder vi at se det andre steder, siger han.

Kan skabe splid mellem ansatte

Han peger på, at især kortuddannede statistisk set har særlig høj risiko for at få sundhedsproblemer relativt tidligt, hvilket betyder færre år uden fysiske gener og en tidligere død.

For den gruppe vil sundhedsfremmeinitiativer være særligt relevante, mener han.
- I den case, jeg arbejdede med i min afhandling, kan jeg se, at disse offentlige ledere lægger mærke til medarbejdernes sundhedsadfærd. De kigger på sundhed i ansættelsessituationer, de undersøger, om potentielle nye medarbejderne interesserer sig for sundhed, og de bruger viden om usundhed til at vurdere jobkandidaterne, siger han. 

Nogle af de medarbejdere, der er sunde og går op i motion, som gør, at de kan holde til arbejdet, ser deres kolleger, som ikke dyrker motion, som mindre effektive.
Jeppe Lykke Møller, postdoc ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det kan for eksempel være viden om, at risikoen for hjertekarsygdomme stiger, hvis man har dårlig kondition og et moderat aktivt arbejde. Den viden påvirker også medarbejdernes syn på sig selv og hinanden, mener Jeppe Lykke Møller.

- Nogle af de medarbejdere, der er sunde og går op i motion, som gør, at de kan holde til arbejdet, ser deres kolleger, som ikke dyrker motion, som mindre effektive, siger Jeppe Lykke Møller.

Som udgangspunkt ser han ikke noget problem i, at offentlige arbejdsgivere forsøger at gøre de ansatte sundere, hvis det gør folk mere glade.

- Men risikoen er, at man, når man implementerer sundhedsfremmetilbud på kommunale arbejdspladser, samtidig skaber en fortælling om, hvem der gør tingene på den rigtige måde, og hvem der gør tingene på den forkerte  måde. Altså hvem, der tager ansvar for sig selv, og hvem, der ikke gør, siger han.

Serie - Sundhed er det nye sort på arbejdspladsen

Her kan du læse tidligere artikler i serien:

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her