Flere politiske initiativer har de seneste år haft til hensigt at få flere ufaglærte til at opkvalificere sig, så de er bedre rustet til fremtidens arbejdsmarked. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Forsker kritiserer: Millioner til ufaglærte samler støv

2. jan, 06:07
Det er en fejl, at efteruddannelsesforløb til ledige og ufaglærte bliver finansieret gennem puljer. I 2018 brugte kommunerne kun knap 20 millioner kroner ud af en uddannelsespulje på 100 millioner kroner. Sådan lyder opråbet fra arbejdsmarkedsforsker, der mener, at puljerne helt skal sløjfes.

Vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft herhjemme, viser en lang række prognoser.

Det bekymrer både politikere, arbejdsgivere og lønmodtagere. Flere politiske initiativer har de seneste år haft til hensigt at få flere ufaglærte til at opkvalificere sig, så de er bedre rustet til fremtidens arbejdsmarked.

Siden 1. juli 2015 har ufaglærte dagpengemodtagere over 30 år eksempelvis kunne tage en erhvervsuddannelse. Men den mulighed valgte kun ganske få ledige at benytte sig af.

LÆS OGSÅ: 35-årige Winnie skiftede spor: "Man kan, hvad man vil"

I 2018 havde kommunerne omkring 100 millioner kroner at gøre godt med alene fra den såkaldte pulje til uddannelsesløft. Men samlet set blev der kun brugt cirka 18 millioner kroner. Der var altså 82 millioner kroner, der aldrig blev brugt, oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

De penge er sammen med overskydende penge fra en anden pulje – den regionale uddannelsespulje – gået videre til en ny opkvalificeringspakke til 102 millioner kroner. Som A4 skrev i oktober, besluttede regeringen og forligspartierne bag beskæftigelsesreformen, dvs. S, DF, V, LA, RV og K, at bruge pengene på seks initiativer, der skal sikre virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Mange ledige dagpengemodtagere med et uddannelsesbehov kan i øjeblikket hurtigt få et nyt job fremfor at sidde på skolebænken og vælger oftest denne løsning
Henrik Thomassen, kontorchef,  Center for vækst og beskæftigelse , KL

Det vakte begejstring hos både arbejdsgivere og lønmodtagere. Men der er ingen grund til at juble, lyder det fra Mads Peter Klindt, arbejdsmarkedsforsker og lektor på Aalborg Universitet. Han forudser, at man om to år igen står med millioner af kroner til opkvalificering, der samler støv.

- Et folketingsflertal på Christiansborg forsøger at styre en politikudvikling ved at bruge puljer. Det er et styringsredskab. Men i forhold til at give kompetenceløft til ledige har puljestyringen slået fejl på beskæftigelsesområdet. Det må man konkludere, siger han til A4 Arbejdsliv.

Kommuner brugte slet ikke pulje

Samtidig med, at der vil mangle kvalificeret arbejdskraft, forsvinder de job, som ufaglærte i dag bestrider. En dugfrisk analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der alene i løbet af de kommende tre år vil være 33.000 færre ufaglærte job herhjemme.

Men hvis de mange ufaglærte, der vil miste deres job, skal opkvalificeres, må der ske radikale forandringer, mener Mads Peter Klindt.

- Til trods for de politiske intentioner om at styrke uddannelse og opkvalificering af ufaglærte og faglærte ser man det modsatte ske. Brugen af uddannelse forbliver på et meget lavt niveau, og mange steder går det faktisk tilbage, siger han.

LÆS OGSÅ: Cheføkonom i fagbevægelsen til ny regering: Få nu flere ufaglærte med på opsvinget

Det afslører en opgørelse, der dels viser, hvor mange penge landets 98 kommuner havde fået til uddannelsesløft i 2018. Og dels hvor mange af de tildelte midler, de havde brugt.

I 16 kommuner hævede man ikke en eneste krone fra puljen til uddannelsesløft i 2018. Kommuner som Hjørring, Ishøj og Frederiksberg var blandt dem, der slet ikke brugte nogle af pengene. I landets største kommune, København, havde man fået over 12 millioner til uddannelsesløftet, men brugte kun omkring 1,6 millioner kroner.     

Kommunen vil jo gerne have den kommunale bundlinje til at gå op. Og arbejdsløses rettigheder står ikke først ude i de forskellige byråd
Mads Peter Klindt, arbejdsmarkedsforsker og lektor ,Aalborg Universitet,

Går man bare ti år tilbage, var der langt flere ledige og ufaglærte, der tog en uddannelse eller blev omskolet, pointerer arbejdsmarkedsforskeren.

Ifølge ham rammer puljerne ikke skiven i forhold til, hvilke udfordringer kommunerne står i. Da man i slutningen af nullerne decentraliserede beskæftigelsespolitikken ved blandt andet at oprette de kommunale jobcentre, skubbede man regningen hen til kommunerne, forklarer Mads Peter Klindt.

- Og det er den måde, man styrer på i dag, med refusioner og puljer. Man vælter udgifterne over på kommunerne og giver dem mulighed for at få refusion, siger han.

Sender hellere ledige i arbejde

Men de mange styringsmekanismer er blevet selvmodsigende, fordi de trækker i forskellige retninger, vurderer han. Hvis en ledig for eksempel starter på en erhvervsuddannelse for voksne (euv), vil personen stadig tælle som ledig i dagpengesystemet, så længe uddannelsen pågår. Og kommunen betaler selv det meste af dagpengegildet.

Vi skal huske, at puljer også har medført nogle gode ting, men man skal altid diskutere, om det er den rigtige løsning, eller om man skal gøre noget permanent

Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører (S)

Mads Peter Klindt giver et eksempel, hvor en arbejdsløs industriarbejder begynder på industrioperatøruddannelsen. Den kan han gennemføre på 18 måneder inden for rammerne af dagpengesystemet. Men i den periode skal han have dagpenge, og allerede efter få uger er det kommunekassen, der skal betale nærmest fuldt beløb for dagpengene.

- Det betyder, at man ude i jobcentret siger, her er en ledig 3F’er. Skal vi sende ham ud i et industrioperatørforløb, der holder ham på dagpenge i 18 måneder, eller skal vi prøve at få ham sparket ud i et tilfældigt arbejde? Langt de fleste kommuner vælger at gøre det sidste, siger han.

LÆS OGSÅ: Minister vil have alle unge i uddannelse eller job

På den måde giver staten med den ene hånd mulighed for at investere i uddannelse til ledige og ufaglærte, mens man med den anden hånd giver et incitament til det modsatte, mener lektoren: 

- Kommunen vil jo gerne have den kommunale bundlinje til at gå op. Og arbejdsløses rettigheder står ikke først ude i de forskellige byråd.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, er 'fuldstændig enig' i, at der er forkerte incitamentsstrukturer.

- I stedet for at folk bliver kastet ud i det første og bedste job, vil vi hellere have, at de rent faktisk bliver klædt på til en uddannelse. Vi har brugt rigtig mange penge på at give uddannelsesområdet et ekstra løft og brugt penge på opkvalificering. Det hjælper ikke bare at give dem et nyt job, så kommer de til at stå bagerst i arbejdsløshedskøen igen, siger han.

I dag kan ledige få 100 procent dagpenge, mens de opkvalificerer sig. Men socialdemokraterne så gerne, at ledige fik 110 procent dagpenge, mens de efteruddannede sig. Ifølge Leif Lahn Jensen fravælger ufaglærte alt for tit uddannelsesforløb.  

- Jeg har selv arbejdet med flere havnearbejdere på Aarhus Havn, og mange synes ikke, at det er attraktivt nok økonomisk. Det er også for svært for dem for eksempel at tage en erhvervsuddannelse, siger han.

KL: Ryd op i de mange puljer

En række barrierer var skyld i, at markant færre ledige end oprindeligt forventet benyttede muligheden for at tage et uddannelsesløft, viste en evaluering udarbejdet af Discus og Epinion for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) fra juni 2018.

LÆS OGSÅ: AE: Ufaglærte mænd har kortere tid på pension end akademikere

Komplicerede regler, manglende information og vejledning til ledige om uddannelsesløftet, og en ufleksibel ordning var nogle af udfordringerne. De forhindringer bør man forsøge at rette op på blandt andet gennem løbende vejledning og opfølgning, konkluderes det i evalueringen.

Den regionale uddannelsespulje blev dog i langt højere grad anvendt i 2018 end puljen til uddannelsesløft.

Henrik Thomassen, der er kontorchef i Center for vækst og beskæftigelse i KL, mener, at der generelt er behov for at få ryddet op og justeret i de mange forskellige uddannelsespuljer og -ordninger. De skal målrettes de ledige, der har størst behov, og de områder, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft, mener han.

- Mange ledige dagpengemodtagere med et uddannelsesbehov kan i øjeblikket hurtigt få et nyt job fremfor at sidde på skolebænken, og de vælger oftest denne løsning. De ledige, der har det største behov for at få et uddannelsesløft, er ofte kontanthjælpsmodtagere, men de er ikke i målgruppen for uddannelsesløftet, skriver han i en mail til A4 Arbejdsliv. 

Han understreger, at der er gode takter i den nye opkvalificeringspakke blandt andet omkring uddannelsesløftet.

- Her ser vi netop, at der gives midler til opkvalificering til kontanthjælpsmodtagere, hvilket kommunerne længe har efterspurgt, og til noget, som kan være med til at sætte skub i opkvalificeringen, skriver Henrik Thomassen.

Forsker foreslår at aflive puljer

Mads Peter Klindt mener, at det bedste vil være helt at sløjfe puljerne, således at hvis kommunerne eksempelvis visiterer ufaglærte til AMU-kurser, bør det være en statslig ramme, der finansierer det.

- Det vil betyde, at kommunen ikke skal tage alle mulige forbehold, når de sætter gang i aktiviteter. De kan fokusere på at motivere ledige og ufaglærte til at uddanne sig og finde det kursus eller den uddannelse, der vil være rigtig for de pågældende ledige. Så kan det sættes i værk, uden at man skal have alle de her bekymringer om finansieringen, siger han.

LÆS OGSÅ: Efter kritik: Pædagoger vil have helt ny uddannelse

Leif Lahn Jensen udelukker ikke, at man kan ændre finansieringen af efteruddannelse for voksne.  

- Vi skal huske, at puljer også har medført nogle gode ting, men man skal altid diskutere, om det er den rigtige løsning, eller om man skal gøre noget permanent, siger han.  

Disse initiativer skal nu få flere til at opkvalificere sig

  • 30 millioner kroner: Kontanthjælpsmodtagere får bedre uddannelsesmuligheder
  • 27 millioner kroner: Ledige kan tage grundforløb til erhvervsuddannelser
  • 20 millioner kroner: Mere erfarne medarbejdere kan tage erhvervsuddannelse via jobrotation
  • 13 millioner kroner: Flere ledige kan få uddannelse via mangelpuljen (målgruppe udvides)
  • 12 millioner kroner: Nyuddannede kan også i 2020 få særlig indsats via trainee-ordningen
  • Gode regionale erfaringer med at opkvalificere ufaglærte skal udbredes

Kilde: Beskæftigelsesministeriet