Mette Frederiksen på dagens pressemøde i Horsens. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forsker: Pensionsudspil er 'efterløn på krykker'

19. aug 2020, 09:07
Regeringens længe ventede plan for tidlig pension er en "overgangsordning", der er stramt designet til at give få generationer af økonomisk dårligt stillede ufaglærte og faglærte mulighed for tidlig pension, mener arbejdsmarkedsforsker.

En redningsplanke til de danskere, der har knoklet hele livet i hårde job, men som er lænket til arbejdsmarkedet, fordi de ikke har råd til at trække sig tilbage.

Sådan lyder vurderingen af regeringens længe ventede udspil til tidlig pension fra Per H. Jensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, og redaktør på bogen Seniorarbejdsliv, der blandt andet kortlægger danskernes pensionsmønstre.

På et stort anlagt pressemøde i går kaldte statsminister Mette Frederiksen sin nye pensionsmodel for en "ordning til jer, der har været længst på arbejdsmarkedet, har betalt til velfærdssamfundet gennem et langt arbejdsliv og som oftest har knoklet i de allerhårdeste jobs".

Med et krav om minimum 42 år på arbejdsmarkedet og kraftig modregning, hvis man har pensionsopsparing på over to millioner kroner, har regeringen dog tydeligt målrettet sin nye model for tidlig pension mod én særlig gruppe på det danske arbejdsmarked, mener Per H. Jensen. 

Nemlig de ufaglærte og faglærte danskere, der er tvunget til at knokle videre til folkepensionsalderen på grund af magre pensionsopsparinger og manglende indbetaling til efterlønnen. 

- Der er grupper, særligt blandt ufaglærte, hvis arbejdsmarkedspension er så ringe, at de ikke vil kunne leve af den, hvis de vælger at trække sig tilbage tre år før pensionsalderen.

- Og der er grupper, som ikke har betalt til efterlønnen, som er en ordning, der er ved at blive udfaset. Så for dem vil det her være en gevinst, tilføjer forskeren. 

- De får nu mulighed for frivilligt at sige farvel til arbejdsmarkedet tre år før den officielle pensionsalder og trække sig tilbage på en ydelse, der svarer til folkepensionen. Det er en mulighed, de reelt ikke har haft før, siger Per H. Jensen. 

Årsagen til de magre pensionsopsparinger skal ifølge Per H. Jensen findes i, at en del ufaglærte og faglærte er startet på arbejdsmarkedet mange år før, arbejdsmarkedspension blev en fast del af deres overenskomst. 

Arbejdsmarkedspensioner blev først langsomt indfaset for lavt uddannede fra 1991, og vil ikke være fuldt indfaset før i 2040.

Derfor vil lavt uddannede frem til 2040 også have langt mindre opsparinger end de fleste akademikere eller skolelærere, forklarer Per H. Jensen.

Hvis man som lønmodtager vælger at gøre brug af sin ret til tidlig pension, kan man se frem til en månedlig ydelse på minimum 13.500 kroner om måneden før skat. 

Efterløn på krykker 

Regeringens nye udspil er blevet modtaget med roser fra store dele af fagbevægelsen, og hos 3F kalder formand Per Christensen den nye model for "et historisk skridt i lønmodtagernes retning". 

- Regeringen har taget et kæmpeskridt for at hjælpe tusindvis af lønmodtagere, der har hårdt fysisk arbejde, og som også fortjener en værdig alderdom, lød det i går fra Per Christensen. 

Ifølge Per H. Jensen er der dog væsentlige begrænsninger for, hvor stor en del af de danske lønmodtagere med fysisk nedslidende arbejde, som den nye ordning rent faktisk vil hjælpe. 

- I mine øjne er det en overgangsordning, der skal hjælpe nogle få generationer af ufaglærte og faglærte tidligere på pension. Og min vurdering er, at den med tiden vil udfase sig selv, fordi langt de fleste danskere indenfor de næste tyve år vil have en pensionsformue, der overstiger to millioner kroner, siger Per H. Jensen. 

- Den vil jo ikke løse problemet for den 30 årige tømrer, der kan se frem til en pensionsalder på 72 år. Hun vil stadig skulle spare op selv, hvis hun vil tidligere på pension, tilføjer forskeren. 

Ifølge Mette Frederiksen retter den nye model for tidlig pension op på den uretfærdighed, som mange års forringelse af efterlønnen har skabt. Er du enig i det?

- Nej. Jeg vil kalde det en efterlønsordning på krykker, og jeg mener, at man har skabt en ordning, der kun løser problemet for en snæver gruppe af ufaglærte og faglærte med de allerdårligste muligheder for at trække sig tilbage, siger Per H. Jensen. 

- Det er jo i sig selv en fin ambition. Men jeg mener ikke, at den her ordning på nogen måde er en fuldgyldig erstatning for efterlønsordningen, uddyber han.

- Den efterløn, der fungerede som forudsætning for Velfærdsforliget i 2006, var på 5 år. Den nye ordning gælder kun i 1, 2 eller 3 år, påpeger Per H. Jensen. 

Regeringen vurderer selv,  at omkring 22.000 personer vil benytte retten til tidlig pension i 2022.

6.000 af dem vil trække sig tilbage med den nye ordning, mens de fleste - 14.000 - ellers ville være gået på efterløn.

I 2025 vil det tal ifølge regeringen være vokset til 49.000 personer. 

Hovedpunkterne i pensionsudspil:

- Modellen er baseret på objektive kriterier, så man skal ikke visiteres eller vurderes til ordningen om tidlig pension.

- Retten til at gå tidligt på pension baseres ud fra, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år.

- Hvis man som 61-årig har været på arbejdsmarkedet i 44 år, har man ret til at gå på pension tre år før folkepensionsalderen.

- Har man været på arbejdsmarkedet i 42 eller 43 år, har man ret til at gå på pension henholdsvis et og to år før folkepensionsalderen.

- Perioder med barsel, deltidsarbejde og dagpenge tæller også med i optjeningsperioden.

- Regeringen vurderer, at 38.000 personer i 2022 vil have mulighed for at benytte ordningen.

- Regeringen skønner med betydelig usikkerhed, at 22.000 personer vil benytte retten til tidlig pension i 2022. Af disse forventes 6000 at komme fra  beskæftigelse, mens den resterende del kommer fra efterløn og andre overførselsindkomster.

- Personer, der opfylder kravene, kan hver måned få 13.550 kroner før skat i tidlig pension. Beløbet nedsættes, hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner.

- Man kan supplere det månedlige beløb med udbetalinger fra sin egen pensionsopsparing, uden at ydelsen bliver sat ned.

- Det bliver muligt at arbejde og tjene op til 24.000 kroner før skat om året, uden at ydelsen bliver sat ned.

- Regeringen vurderer, at retten til tidlig pension kommer til at koste cirka tre milliarder kroner årligt.

- På grund af coronakrisen vil regeringen de første år bruge af det økonomiske råderum til at finansiere retten til tidlig pension. Fra 2023 skal ordningen finansieres ved at tilbagerulle skattelettelser og ved at opkræve et større bidrag fra den finansielle sektor.

Kilde: Regeringen