Forsikringsselskab to år efter dødsulykke: Vi arbejder på sagen

20180720-161435-1-1920x1277we__1_
Topdanmark er forsikringsselskab for en sjællandsk landmand, som beskæftigede den afdøde ukrainer i Danmark. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
12. okt. 2019 08.37
Der er fortsat ingen afklaring eller tidshorisont i en sag om ansvaret for en mands arbejdsulykke 24 måneder efter, at han døde på jobbet.

Lørdag er det præcis to år siden, at en 34-årig ukrainer omkom på arbejde i en kornsilo på Sjælland. Men en sag om erstatning til den afdødes enke er stadig ikke afsluttet.