Velfærdssamfundet tilbyder et sikkerhedsnet for de danskere, der er blevet afhængige af det sociale system, fordi livet på den ene eller anden måde har ramt dem. Det kan være en mor, der har født et barn med et svært handicap, eller en mand, der har fået nedsat funktionsevne efter en arbejdsulykke.

Præcis som alle andre har de rettigheder, der skal sikre dem den nødvendige hjælp fra det offentlige. Men alt for mange sociale sager lider under dårlig eller mangelfuld sagsbehandling.

De seneste tal fra Ankestyrelsen viser, at 36 procent af alle sager på socialområdet omgøres.

LÆS OGSÅ: Advokat om nedsmeltning i arbejdsskadesystemet: "Den eneste, der får noget ud af det, er min lønkonto"

Kresten Gaub arbejder som jurist og borgerrådgiver i Roskilde Kommune, og her møder han jævnligt borgere, der er kommet i klemme i systemet. For ham er det væsentligt at understrege, at hans kritik ikke er rettet mod sagsbehandlingen i Roskilde.

Kresten Gaub er med i forskellige netværk for borgerrådgivere, og qua sin fortid som jurist hos Folketingets Ombudsmand og som underviser i forvaltningsret har han indgående viden om området, som går på tværs af landets kommuner. Det er på den baggrund, han udtaler sig.

- Bekymringen for retssikkerheden er reel og relevant. Jeg mener ikke, at alt står forfærdeligt til i den danske offentlige forvaltning - for det gør det ikke. Men der er nogle revner i fundamentet, som vi skal være opmærksomme på, siger han.

Socialminister deler bekymring

Torsdag i sidste uge afholdt Socialstyrelsen og Ankestyrelsens en fælles konference om retssikkerhed og kvalitet i det socialfaglige arbejde på handicapområdet, og her var Kresten Gaub en af oplægsholderne.

På konferencen diskuterede socialpolitikere med social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i spidsen, repræsentanter fra interesseorganisationer, videnspersoner samt direktører, socialchefer og centerchefer fra kommunerne, hvordan det socialfaglige arbejde bedst muligt understøtter borgernes retssikkerhed.

Det er blandt andet udtryk for, at budgetter er lettere at måle på og styre efter som chef, og så selvfølgelig at det har en stor plads på den politiske dagsorden. Men det er lidt farligt, hvis økonomien prioriteres på bekostning af retssikkerheden.

Kresten Gaub, borgerrådgiver, Roskilde Kommune

Astrid Krag deltog hele dagen, og hun gav udtryk for, at hun deler Kresten Gaubs bekymring. Også ministeren mener, at de mange fejl i sagsbehandlingen er med til at slå dybe revner i det juridiske fundament, der skal sikre, at borgernes rettigheder i socialsager overholdes.

- Vi har her at gøre med noget, der er fundamentet for vores velfærdssamfund, og det er vigtigt, at vi får sat ind, før de revner, vi ser, bliver til K3’er (udtryk for kritiske skader i bygninger, red.), sagde ministeren fra scenen.

Skåltalebegreb

Hvert år hjælper Kresten Gaub omkring 200 borgere i Roskilde, der føler sig klemt i mødet med kommunens sagsbehandling. Henvendelserne drejer sig om alt fra tilladelse af opsætning af en carport til tvangsfjernelse af børn. Der er dog en overvægt af sager på social- og beskæftigelsesområdet.

Selvom 200 borgere kan fremstå som et lille antal i forhold til kommunens samlede indbyggertal, er særligt de sociale sager ofte ganske indgribende for de involverede, påpeger Kresten Gaub.

Retssikkerhed er på mange måder et skåltalebegreb, som folk tillægger forskellig betydning, mener han. I hans optik - og forenklet sagt - er kernen i begrebet retssikkerhed, at gældende regler bliver overholdt, og at der er en beskyttelse af individet i mødet med systemet.

- På det abstrakte plan er vi alle sammen meget enige om, hvor vigtig retssikkerheden og regeloverholdelsen er. Men når man ser på den kultur, der blandt andet er fremherskende i kommunerne, når de møder borgerne, så drukner hensynet til retssikkerheden lidt i forhold til andre dagsordener, som vi synes er mere presserende eller vigtige, siger han.

Konsulenter skal finde besparelser

Han oplever, at der findes incitamentsstrukturer, hvor hensynet til økonomi og produktivitet prioriteres på bekostning af hensynet til retssikkerheden.

- Det er blandt andet udtryk for, at budgetter er lettere at måle på og styre efter som chef, og så selvfølgelig at det har en stor plads på den politiske dagsorden og i hverdagen. Men det er lidt farligt, hvis økonomien prioriteres på bekostning af retssikkerheden. Derfor vil jeg slå et slag for, at man prøver at skabe en kultur, hvor man er mindst ligeså opmærksom på retssikkerheden, siger han.

LÆS OGSÅ: Monica tog orlov fra juristjob for at passe syge børn: "Umuligt at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen"

I sidste uge afslørede Altinget, at mere end hver fjerde kommune har hyret konsulenter til at finde besparelser i udsatte borgeres sager. I de fleste tilfælde er kontrakten udformet ud fra et no-cure-no-pay-princip, hvor kommunens betaling til rådgiverne er afhængig af, hvor stor en besparelse der opnås.

Det drejer sig samlet om mindst 800 borgeres sager, viser Altingets optælling.

Minister oplever tillidskrise

Som oplæggene afvikles på torsdagens konference, stod det klart, at Kresten Gaub ikke står alene med sine observationer. Flere oplægsholdere, der både talte chefer i det offentlige og borgere med handicap eller pårørende til fysisk og psykisk udsatte, italesatte fra talerstolen problemer med retssikkerheden på socialområdet.

Social- og indenrigsministeren anerkender da også udfordringerne og beskriver dem som en decideret tillidskrise.

- Borgere og pårørende oplever, at det er en kamp at få den hjælp, de har brug for. De ser systemet som en modspiller i stedet for en medspiller. Og på den anden side er der kommuner, der synes, at det her område er utrolig svært at håndtere, og som kan se, at udgifterne stiger og stiger. Så vi har en tillidskrise, og vi har jo også problemer med sagsbehandlingen, siger Astrid Krag til A4 Arbejdsliv.

Ville en kontorchef, afdelingsleder eller direktør i en veldreven kommune acceptere, at man på et område, hvor det kostede økonomisk refusion fra statens side, lavede fejl i næsten 40 procent af sagerne?

Kresten Gaub, borgerrådgiver, Roskilde Kommune

Ifølge hende har problemerne blandt andet vokset sig store, fordi der i flere år har manglet ressourcer på især handicapområdet. Derfor fremhævede hun i sit indlæg først på dagen, at S-regeringen sammen med kommunerne vil bruge flere penge på det specialiserede socialområde.

Det sker som en del af aftalen for kommunernes økonomi for 2020, som KL og regeringen indgik i september. Med aftalen bliver velfærdsområdet i kommunerne løftet med 2,2 mia. kroner til næste år.

Sagbehandler til grænsen

Hos Ankestyrelsen udgør klagerne over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet en tredjedel af samtlige sager. I sit oplæg fortalte Ankestyrelsens vicedirektør, Jacob Hess, at landsgennemsnittet for omgørelsesprocenterne i sager på socialområdet sidste år lå på 36 procent.

Zoomer man ind på sagerne om børnehandicap, omgjorde den uafhængige klageinstans sidste år 47 procent af sagerne, viser tal fra Ankestyrelsen. I 33 procent af sagerne havde kommunerne begået fejl i sagsbehandlingen, som skulle rettes, og i 14 procent af de påklagede sager om børn med handicap endte Ankestyrelsen med at ændre kommunens afgørelse.

Tallene er foruroligende høje, mener borgerrådgiver Kresten Gaub. Han sammenligner det med den bekymring, han ville få, hvis hans søn kom hjem med fejl i 40 procent af af sine matematikopgaver. Og borgerrådgiveren antager, at man i mange andre dele af den kommunale sagsbehandling ville have svært ved at sluge en så markant fejlprocent.

- Ville en kontorchef, afdelingsleder eller direktør i en veldreven kommune acceptere, at man på et område, hvor det kostede økonomisk refusion fra statens side, lavede fejl i næsten 40 procent af sagerne? Det er et retorisk spørgsmål, og jeg kender ikke svaret. Men mit gæt er, at det ville de ikke, siger han.

LÆS OGSÅ: 26-årige Eva var elitestuderende: Nu har hun valgt dagpengene

Omgørelsesprocenten er markant forskellig mellem de forskellige lovområder. Lovområdet med størst omgørelsesprocent - næsten 60 procent - er lov om kompensation til handicappede i erhverv, fremgik det af tal fra Ankestyrelsen i foråret.

Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj, mener, at de høje omgørelsesprocenter vidner om en kritisabel praksis.

- For mig er det en tydelig indikation på, at der er noget helt galt i systemet. Og det må handle om, at man på det højeste forvaltningsniveau beslutter, at man hele tiden skal køre grænsesøgende sagsbehandling. Ingen anbefaler, at man sagsbehandler mod lovgivningen, men man anbefaler givetvis, at man skal gå lige til grænsen og afsøge, hvor lav en ydelse man kan give, siger Jakob Sølvhøj til A4 Arbejdsliv.

Vanskelig lov at tolke

En styrkelse af retssikkerheden kan ske på flere måder, vurderer Kresten Gaub.

- Socialministeren og folketingsmedlemmerne skulle prøve at se på den lovgivning, de vedtager. Er den for kompliceret, og er den sammenhængende? En udfordring ved sociallovgivningen er, at den er meget vanskelig at administrere efter, forklarer han.

Folketinget er nødt til at trække vejret. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for, at Folketinget afholder sig fra at lave ny lovgivning og nye regler på området alene på baggrund af enkeltsager.

Astrid Krag (S), social- og indenrigsminister

Han peger på, at sociallovgivningen minder om skattelovgivningen i den forstand, at den bærer præg af politiske kompromiser, lappeløsninger og regler, der er sat ind på baggrund af enkeltsager. Omvendt oplever han også, at der er færre midler til at fortolke socialloven end andre lovgivninger.

- Socialretten er i modsætning til skattelovgivningen udfordret af, at der ikke er de samme økonomiske interesser. Det medfører faktisk, at sociallovgivningen bliver endnu vanskeligere at administrere efter. De borgere, der er involveret, er per definition nogle af samfundets svageste, siger Kresten Gaub.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag advarer dog mod, at politikerne på Christiansborg falder i den sædvanlige 'politikerfælde', hvor nye regler bliver set som svaret på alle problemer.

- Folketinget er nødt til at trække vejret. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for, at Folketinget afholder sig fra at lave ny lovgivning og nye regler på området alene på baggrund af enkeltsager. Vi har ikke brug for mere kludetæppelovgivning, siger hun.

Samtidig noterede ministeren sig, at flere af de kommunalt ansatte, der deltog i konferencen, beskrev sociallovgivningen som en af de mest komplicerede i den kommunale sagsforvaltning.

- Selvfølgelig giver det stof til eftertanke, så når vi skal have kortlagt hele det specialiserede område, skal vi også kigge på lovgivningen, og om den kan gøres enklere, forklarede Astrid Krag, der understregede, at ingen såkaldte snuptagsløsninger kan løse problemerne med borgernes retssikkerhed.

Inddrag juristerne

Kresten Gaub har ikke en holdning til, om der er behov for flere ressourcer til sagsbehandlingen, men han oplever, at den juridiske faglighed til tider negligeres.

Men risikerer vi ikke, at der skabes en djøficering, hvor alle skal være jurister for at foretage sagsbehandling?

-Jo, og det vil være ulykkeligt, for det er ikke det, jeg taler for overhovedet. Min pointe er, at reglerne kan blive enklere og bedre, men langt hen ad vejen er de udtryk for sund fornuft. Men hvis sagsbehandlerne oplever, at reglerne bliver for svære, skal de trække på jurister, siger han.

Hans synspunkter er ikke et angreb mod de enkelte sagsbehandlere, men et slag for at få retssikkerheden sat mere på dagsordenen.

- Der er utvivlsomt et ønske om mest mulig regelefterlevelse, men når vi ser på dagligdagen, og hvordan ressourcer bliver brugt og prioriteret i de kommunale myndigheder, så er der mere fokus på andre ting, og først og fremmest på økonomi, siger borgerrådgiveren.

A4 Arbejdsliv har foreholdt KL kritikken, som man ingen kommentarer har til.

Brug for hjælp?