Forfatter: Førtidspensionsreformen er en retsskandale på niveau med Tamilsagen

16. dec 2019, 17:50
Det er en meget alvorlig sag, hvis man kan bevise, at daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen havde til hensigt at hegne et retskrav om førtidspension ind i en de facto kvote. Hvor bliver de kritiske journalister af?

I DENNE UGE ER DET SYV år siden, at daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som nu er statsminister, fik gennemført reformen af førtidspensions- og fleksjobordningen i et bredt forlig mellem den daværende SRSF-regering, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

LÆS OGSÅ: Flere dør kort efter de har fået førtidspension: "Syge udsættes for en uværdig behandling"

Det var et ufravigeligt krav fra hende, at reformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, skulle give en samlet besparelse på 1,9 milliarder kroner på statens finanser årligt i 2020 og godt 3,5 milliarder kroner i 2032.

Det her handler om liv og død – og derfor er det en meget alvorlig sag
Lisbeth Riisager Henriksen, cand. mag. og forfatter

I lovbemærkningerne stod der, at der ” … skal udarbejdes måltal for udviklingen på fleksjob- og førtidspensionsområdet”, at de ” … konkrete måltal er direkte udledt af beregningerne bag konsekvenserne af reformen”, og at der vil ” … være en sammenhæng mellem målopfyldelse og opnåelse af de forventede besparelser.”

Planen var at opnå det aftalte provenu ved at styre kommunerne stramt. I 2013-2014 krævede Mette Frederiksen via sine ministermål, at kommunerne fastsatte kvantitative mål for det maksimale antal tilkendelser af førtidspension via kommunernes årlige beskæftigelsesplaner. I 2015 bortfaldt dette ministerielle krav, men ikke desto mindre fortsatte en række kommuner med at fastsætte sådanne måltal.

LÆS OGSÅ: Hummelgaard kræver redegørelse: Det vil være ulovligt at stoppe førtidspension

At det virkelig forholder sig således, har jeg dokumenteret i en lang række indlæg i Avisen og A4 Nu siden 2017 og i hertil hørende bilag på måltal i de respektive kommuner i de respektive år.

På den måde har Mette Frederiksens første krav om målstyring af forvaltningen af reformen fra starten lagt en hård linje, som mange kommuner har fortsat. Måltal spiller således en væsentlig rolle i forringelserne af ordningen. Det er meget alvorligt, at man kan så tvivl om, hvorvidt retskravet om førtidspension under givne betingelser reelt er kompromitteret.

SER VI PÅ HELT NYE EKSEMPLER fra 2019 eller frem, er Haderslev, Hedensted, Holbæk, Jammerbugt, Langeland og Norddjurs kommuner interessante.

Som det allerede er blevet beskrevet i pressen, har man i Haderslev Kommune i august 2019 besluttet at bremse nettotilgangen til førtidspension, blandt andet ved at indføre en obligatorisk aktivering af seks måneders varighed i en virksomhed, inden borgeren kan få sin sag afklaret til førtidspension. I et notat med titlen ”Indsatsplan for regnskab 2019 og Budget 2020”, dateret 9. august 2019 og skrevet af sagsbehandler Lotte Nielsen, står der således blandt andet, at ” … der er basis for yderligere fokus på såvel en faglig som en økonomisk styring. Det vil medføre, at den bemyndigende tilgang i sagsbehandlingen fastholdes, men udfoldes indenfor nogle mere vejledende økonomiske rammer.” De rammer beskriver notatet så (se nærmere beskrivelse i min opdaterede oversigt over måltal via linket neden for i teksten). Det er en ulovlig praksis, og det har den nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) understreget flere gange.

Hedensted Kommune har et måltal på maksimalt 56 nye tilkendelser af førtidspension i 2019. De taler ganske vist ikke om måltal, men om ”forventede” antal nytilkendelser. Det tal finder man indarbejdet i budget 2019 for Hedensted Kommune, som blev vedtaget i oktober 2018.

LÆS OGSÅ: Minister gør klar til at kigge på udskældte jobreformer

Holbæk Kommune sigter efter at tilkende førtidspension til 70 færre personer end dem, der forventes at have brug for det. Det fremgår af ”Handleplan førtidspension, februar 2019, Holbæk Kommune”, som er godkendt af kommunens beskæftigelsesudvalg 4. februar 2019.

Jammerbugt Kommune har ikke angivet noget direkte måltal for antal nytilkendelser i 2019. Men i kommunens beskæftigelsesplan for 2019 er der opgivet et måltal for det samlede antal helårspersoner på førtidspension i 2019, og det er sat til at være 32 helårspersoner lavere end måltallet for det samlede antal helårspersoner på førtidspension i 2018 og det estimerede resultat af antal helårspersoner på førtidspension i 2018.

Langeland Kommune har vedtaget måltal på henholdsvis 30, 30 og 25 nytilkendelser af førtidspension for 2020, 2021 og 2022. Det fremgår af referatet af et møde i kommunens beskæftigelsesudvalg 18. november 2019.

Og Norddjurs Kommune har vedtaget et måltal på 150 nytilkendelser af førtidspension i 2019, hvilket fremgår af kommunens beskæftigelsesplan for 2019.

Se dokumentationen for målstyringen i alle landets kommuner i min nyeste oversigt over alle fundne måltal for og realiserede tilkendelser af førtidspension siden 2013!

PÅ BAGGRUND AF DENNE DOKUMENTATION er jeg enig med journalist og socialaktivist David Wedege, som i et Facebook-opslag i Jobcentrenes Ofre 22. september 2019 skrev, at det var daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens hensigt at hegne et retskrav om førtidspension ind i en de facto kvote. Det skrev jeg her i A4 Nu 17. oktober. Hvis det kan bevises, er det en meget alvorlig sag, der gør hendes reform til en retsskandale af dimensioner, der kan sammenlignes med Erik Ninn-Hansens Tamilsag.

Alvoren består i, at tusindvis af svært syge mennesker har lidt under disse de facto kvoter og kommuners forhalinger af sagsbehandlingen i en årrække, mens deres liv er blevet sat i venteposition. Nogen er afgået ved døden. Tal fra Beskæftigelsesministeriet 21. august kortlægger, at 39.680 borgere i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. april 2019 har været i et ressourceforløb. Blandt disse er 330 borgere afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet. Det svarer til, at dødeligheden blandt borgere i ressourceforløb i den omtalte periode var 0,8 procent.

LÆS OGSÅ: Bjarne fik førtidspension efter årelang kamp: Døde dagen efter

Endvidere fastlægger tal fra Beskæftigelsesministeriet fra 21. august, at 51.030 borgere i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. november 2018 har fået tilkendt en førtidspension. Af disse er 1.950 borgere afgået ved døden i løbet af de første seks måneder efter tilkendelsen af pensionen. Det svarer til, at dødeligheden blandt nye førtidspensionister i den omtalte periode var 3,8 procent.

Det er alarmerende tal. Til sammenligning var den generelle dødelighed i 2018 for danskere mellem 18 og 64 år ifølge Danmarks Statistik 0,23 procent.

Det understreger, at reformordningen fra 2013 har tilladt endog meget svært syge borgere at blive parkeret i ressourceforløb eller andre forhalingsforløb, før de i bedste fald alligevel har fået tilkendt førtidspension, og at nye førtidspensionister altså som hovedregel er meget mere svært syge end den gruppe af borgere, der blev tilkendt førtidspension under den tidligere ordning fra 2003. Det her handler om liv og død – og derfor er det en meget alvorlig sag.

DET ER MIT HÅB OG MIN HENSIGT med nærværende indlæg – efter flere års forgæves forsøg derpå – at få motiveret nogle kritiske journalister til at gå ind i en fuldstændig og journalistisk afdækning af den de facto kvoteindhegning af pensionstilkendelser, som, jeg mener, der er basis for at anklage Mette Frederiksen for at stå bag. Jeg kan ikke løfte opgaven alene som frivillig debattør, men har påbegyndt dokumentationsarbejdet (se linket ovenfor). En så alvorlig sag burde da være en tvungen opgave for hele pressen, ikke sandt?