20200331-112359-4-1920x1280we
Under coronakrisen har det været vanskeligt for mange virksomheder at få simple kreditter i bankerne. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forslag: Kriseramte virksomheder skal kunne overtages og drives af medarbejdere

24. aug 2020, 06:00
Demokratisk Erhverv og Kooperationen foreslår, at staten skal stille en garanti på 80 procent til medarbejdere, forbrugere og borgere, der etablerer demokratisk virksomhed. Ideen er at drive virksomheder videre, der er hårdt ramt i coronakrisen.

Hjælpepakkerne, der skulle redde virksomheder fra konkurs som følge af coronakrisen, er ikke i tilstrækkelig grad gået til små og mellemstore virksomheder, da bankerne ikke er risikovillige nok, lyder det fra Demokratisk Erhverv og Kooperationen.

Samtidig udfases hjælpepakkerne fra 29. august.

Derfor foreslår de to interesseorganisationer, at der etableres en ordning om en andelsgaranti for investeringer i kriseramte virksomheder. 

– Nu kommer hjælpepakkerne til at løbe ud. Vi risikerer, at der er en masse virksomheder, der normalt ville klare sig godt, som ikke kan klare den og vil gå konkurs, fordi bankerne ikke vil gå ud og give de nødvendige lån – selv med de eksisterende garantier, forklarer Magnus Skovrind, direktør for Demokratisk Erhverv, til A4 Arbejdsliv og tilføjer: 

– Vi mener, der er brug for flere værktøjer end i dag, og hvem er bedre til at vurdere virksomheder end medarbejderne, forbrugerne, lokalsamfundet og underleverandørerne, som kender dem bedst? Derfor foreslår vi, at man laver en ordning, hvor de kan eje dele af virksomheden gennem et demokratisk andelsselskab, hvortil Vækstfonden stiller en garanti på 80 procent til den rejste andelskapital. Det er samme garanti, der stilles til bankerne. Men hvorfor ikke give dem til nye andelshavere?

Andelsgarantien skal ifølge Demokratisk Erhverv og Kooperationen skabe en vej gennem krisen, uden at staten har alt for store udgifter forbundet hermed.

'Sender beslutningskraften ned til medarbejdere'

I korte træk går ideen på, at lokale virksomheder, medarbejdere, forbrugere og borgere tager ansvar for at sikre, at virksomheder kommer godt igennem krisen, uden at den nerve, som virksomheder udgør for lokalsamfundet, ender med at gå konkurs og forsvinder. 

– Forslaget her er klart målrettet små- og mellemstore virksomheder. 

– Man kunne forestille sig, at det er en mindre medarbejderskare, der tror på, at arbejdspladsen kan klare sig ved at stifte noget andelskapital, hvortil staten så skal stille samme garanti, som bankerne får i dag, tilføjer han.

Et eksempel på en ejermodel kunne være, at hvor et fiktivt selskab ved navn 'Holding A/S' tidligere ejede 100 procent af en virksomhed, vil det efter brugen af andelsgaranti blot være 25-49 procent af virksomheden, der er ejet af 'Holding A/S', mens den nystartede demokratisk virksomhed 'A.M.B.A.' vil tegne siog for 51-75 procent af virksomheden.

Det, der er fordelen her, er, at det netop kræver nogle ildsjæle: Du får nogle stærke ambassadører, som vil levere det ekstra eller måske være mere villige til at holde hånden under virksomheden
Magnus Skovrind, direktør for Demokratisk Erhverv

Med forslaget giver man virksomheder, der er pressede på eksistensen, mulighed for at overdrage bestemmende indflydelse og ejerskab til en demokratisk forsamling mod at disse stiller sikkerhed for virksomheden. I første omgang skal Vækstfonden dog ifølge forslaget stille en femårig garanti på 80 procent af den indskudte kapital, hvilket skal øge incitamentet for at gå ind i en kriseramt virksomhed for en demokratisk forsamling.

De lokale aktører, der går ind i den nystiftede demokratiske virksomhed, tegner ved overdragelse af den kriseramte virksomhed andele eller medlemsskaber. Indskuddet i den demokratiske virksomhed kan foretages ved hæftelse, så man ikke behøver at overføre midler.

– Når der er en garanti på 80 procent på hæftelsen af sin andelskapital, kan man gå til banken og have en dialog om, hvorvidt de vil give et lån baseret på den sikkerhed. I det omfang, at det er ren hæftelse, hvor man ikke overfører penge, kan det være en meget nem måde at redde en virksomhed på. Omvendt kan man vælge at overføre nogle af penge fra den indskudte andelskapital, hvilket alt andet lige vil øge sikkerheden for virksomhedens eksistens.

– Der er to ting, der gør det til en stærk model: For det første sender du noget af beslutningskraften ned til medarbejdere, forbrugere og leverandører. Dernæst giver du virksomheden den fordel, at forbrugerne bliver mere loyale og medarbejderne kommer til at give lidt mere, da der er et fælles incitament for at drive virksomheden, der rækker ud over at beholde deres job og virksomhedens eksistens, da lokalsamfundet på længere sigt får gevinst af et eventuelt overskud, tilføjer han.  

Intentionen er god, men det er ikke løsningen

Af en spritny opgørelse fra Vækstfonden fra 20. august hedder det, at der indtil videre er 299 virksomheder, der har fået udbetalt et lånebeløb. Et beløb, der foreløbigt render op i 6.9 milliarder, mens garantibeløbet lyder på 4,8 milliarder.

Langt størstedelen af garantierne er stillet til små- og mellemstore virksomheder, oplyses det, mens Vækstfonden ikke har en opgørelse over, hvor mange der har søgt og fået afslag i bankerne. 

Ifølge erhvervsorganisationen SMVdanmark er det dog tydeligt, at bankerne ikke har været risikovillige nok under coronakrisen:

– Det er ikke nogen hemmelighed, at det her under coronakrisen har været rigtig vanskeligt for mange virksomheder at få simple kreditter i bankerne. Der bliver også tilbudt nogle renter på 18 og 21 procent, som ikke hører nogen steder hjemme. Renten skal jo afspejle en risiko, men staten var jo villig til at gå ind og hæfte for 80 procent af de lån, der blev giver under coronakrisen. Renten burde jo kun reelt afspejle en risiko for de 20 procent af lånet, og så bør renten på ingen måde være meget over 5 procent, siger Alexander Nepper, der er chefkonsulent i SMVdanmark, der særligt er bekymret for de sæsonbetonede virksomheder, nu hvor hjælpepakkerne løber ud.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

– Der skal helt klart gøres noget for de sæsonbetonede virksomheder, for de har jo ikke haft en højsæson, som de ellers skulle leve af frem til sommeren 2021. Og på et eller andet tidspunkt så siger banken jo stop, tilføjer han. 

Men konkret i forhold til Demokratisk Erhverv og Kooperationens forslag om at staten stiller en andelsgaranti på 80 procent på linje med den garanti, staten i dag giver bankerne, tror Alexander Nepper næppe, der vil være mange, som vil gå ind i en sådan konstellation.

– Virksomhedsejerne er ikke interesseret i at sælge deres virksomhed; de er interesseret i at drive og opretholde deres virksomhed.

– Når politikerne forhindrer virksomhedsejerne i at tjene penge grundet politiske indgreb, så må politikerne også tage det ansvar og sikrer, at virksomhedsejeren har noget af leve af, så virksomheden kan fortsætte. Og det giver rigtig god mening, når du bor syv kilometer udenfor Roskilde at sikre dig, at der er en Brugs, da dit hus' værdi ellers vil falde. Men vil du også sætte din pensionsopsparing i, at der er en grossist, som lejer festivalstoiletter ud? Altså, jeg tror bare ikke investeringsvilligheden vil være den samme, tilføjer Alexander Nepper.

Skal ses som endnu et værktøj i værktøjskassen

Demokratisk Erhvervs Magnus Skovrind erkender, at virksomhedsejerne selvfølgelig helst ser, at deres virksomhed bliver på egne hænder. Men når det ikke kan lade sig gøre, er modellen ifølge ham et godt alternativ for hele samfundet. 

– Hvis du står mellem konkurs eller at sælge noget af virksomheden til eksempelvis medarbejderne, så bør man som virksomhedsejer være glad for også at få den mulighed. Og så er det en overvejelse af, om vi som samfund skal blive ved med at opretholde konkurstruede virksomheder, uden at lokalsamfundene også får noget ud af det, hvis det går godt, siger han.

Men der skal vel alt andet lige lidt af nogle ildsjæle til at rejse et demokratisk andelsselskab og gå ind i en virksomhed. Hvor udbredt regner I med, at sådan en ordning vil blive? 

– Det er svært at sige, hvor mange der vil komme. Men det, der er fordelen her, er, at det netop kræver nogle ildsjæle: Du får nogle stærke ambassadører, som vil levere det ekstra eller måske være mere villige til at holde hånden under virksomheden, hvis der er udfordringer på den korte bane. Der er heldigvis ildsjæle derude, for det er jo folks levebrød, det handler om.

– Det her er endnu et værktøj i værktøjskassen, siger Magnus Skovrind.