Jeg er bekymret for, at mens vi kæmper for den danske model, er den langsomt ved at blive kørt af sporet.

Det sker, fordi flere og flere bliver ansat på måder, som ikke er dækket af overenskomster og den danske model.

0-timekontrakter

Jeg tænker på 0-timekontrakter, hvor du har en ansættelseskontrakt, men ikke har garanti for at blive kaldt på arbejde.

Nyhedsbrevet A4 Morgen
- giver dig overblik

LÆS OGSÅ: International ekspert langer ud efter fagbevægelsen: I må vågne op nu!

Min egen datter er ansat på en 0-timekontrakt i et stormagasin. Hun aner aldrig, som hun skal på arbejde eller ej, kan ikke planlægge sin fritid og ved ikke, hvor meget hun vil tjene i denne måned.
Og stiller hun krav, kan hun rolig regne med, at det ikke er hende, der bliver ringet op næste gang. Arbejdsgiveren ringer til dem, de bedst kan lide. Dem, der ikke stiller krav. Uden at blive opsagt, kan du ende med at have 0 timer hver måned.
0-timekontrakter skader sikkerheden, når man føler sig tvunget til at gå på kompromis.
Det er et problem, som Serviceforbundet også kender indenfor vagt-branchen. Der vinder 0-timekontrakter desværre også ind.

Det, der ærgrer mig mest, er, at det jo slet ikke er nødvendigt for, at arbejdsgiverne kan tjene penge.Det er kun et spørgsmål om at øge indtægten på andres bekostning. Det vil sige ren og skær begærlighed.
John Nielsen, forbundsformand i Serviceforbundet

Men hov, tænker du måske, det er jo som daglejerprincippet i gamle dage foran byggepladser og på havnen. Og ja, det er præcis, hvad det er.

Og problemet bliver ikke mindre af, at banken ikke vil låne dig til en ny bil eller et lejlighed, hvis du har en ansættelseskontrakt med 0 timer i løn. Det er da et stort tilbageslag. Som at blive kørt 100 år tilbage, som da vi kæmpede for den danske model.

Påtvungen selvstændighed

Jeg tænker også på alle de medarbejdere, som i disse år bliver tvunget eller lokket til at blive selvstændige.

Men at være selvstændig er da godt, ikke?

Jo, det kan det være, men ikke altid.
Jeg møder tit medlemmer, som bliver pressede til at blive selvstændige. Det er for eksempel mere bekvemt for en frisørsalon at leje en stol ud til en anden frisør end at ansætte frisøren på normale løn- og ansættelsesvilkår.

LÆS OGSÅ: Analyse afslører: Her bliver lønnen presset ned

Hvorfor? Jo, så slipper de nemlig for at betale dem en fast løn, løn under sygdom og barsel, pension og alt det andet, som følger med i en god overenskomst.
Når du ikke er ansat, men i stedet bliver påtvunget selvstændig, får du også selv ansvar for moms og forsikring. Du bærer også selv risikoen i perioder uden arbejde, hvor du ingen indtægt har.

Det, der ærgrer mig mest, er, at det jo slet ikke er nødvendigt for, at arbejdsgiverne kan tjene penge.
Det er kun et spørgsmål om at øge indtægten på andres bekostning. Det vil sige ren og skær begærlighed.

Platformsansættelser

Ansættelser på platforme vinder også frem.
I dag er de fleste platforme bygget op omkring, at alle er små selvstændige, som kan hyres til en opgave.

Det er naturligvis en besnærende tanke, hvis man har en dårlig økonomi, for eksempel hvis man er på sociale ydelser. Retssagerne mod Uber viste da også, at mange fik sociale ydelser og dermed begik socialt bedrageri.
Som det er i dag lægger hele platformssystemet op til skattesnyd, fordi der ikke bliver indberettet til Skat.

De atypiske ansættelser bør derfor være et tema for en trepartsforhandling
John Nielsen, forbundsformand i Serviceforbundet

De folk, som kørte for Uber, har sikkert valgt at finde arbejde på Ubers platform, fordi de havde brug for alternativ forsørgelse, men jeg er ikke i tvivl om, at de hellere ville havde haft et job med ordnede forhold.

Jeg synes, at platformsansættelser er fint. Men kun hvis der er ordnede forhold.

3F har tegnet overenskomst med platformen Hilfr, og senest har DM, DJØF og IDA indgået aftale med Worksome.

Jeg så allerhelst, at der blev tegnet overenskomst med alle platforme, som opererer på det danske marked.

Ikke kun på det private arbejdsmarked

Atypiske ansættelser findes ikke kun på det private arbejdsmarked. Inden for det offentlige er familieplejere et eksempel på atypiske ansættelser.
Familierne løser en vigtig samfundsmæssig opgave, men er ikke dækket af en overenskomst. Ja, faktisk får de slet ikke løn. De får vederlag, som de skal forhandle fra gang til gang.
Deres kontrakter kan opsiges med kort varsel, og så skal de starte en ny forhandling om et nyt barn.

LÆS OGSÅ: Hvem har det hårdeste job? Se listen her

Kan det virkelig passe? Ja, desværre. Kommunen betragter familierne som selvstændige, selvom kommunen betaler atp, skat og feriepenge som for lønmodtagere.

Familieplejerne har som alle andre lønmodtagere krav på ordnede forhold under rammerne af den danske model.

Er lovbestemt mindsteløn vejen frem?

Nogle kunne måske tro, at dette kan løses med en lovpligtig mindsteløn, som Lars Løkke Rasmussen for nyligt har foreslået, men det vil kun forstærke problemet.

Hvordan det? Erfaringer fra lande med lovbestemt mindsteløn viser, at den hurtigt bliver normen. At lønnen generelt falder. Og hvad der bekymrer mig endnu mere ved den tanke er, at når noget er lov, kan det også ændres ved lov.
Så er det pludselig en regering med en ideologi, som kan ændre på lønniveauet. Som kan sætte lønnen ned til 70 kroner i timen.

Og arbejdsgivere vil tænke, hvorfor skal vi tegne overenskomst? Vi følger da bare loven.

Arbejdsgiveren ringer til dem, de bedst kan lide. Dem, der ikke stiller krav
John Nielsen, forbundsformand i Serviceforbundet

Men overenskomster er så meget mere end mindsteløn.

En lovbestemt mindsteløn vil derfor kun give flere på 0-timekontrakter og flere på atypiske ansættelser.

Vi ser allerede resultatet af en alt for lav lovbestemt mindsteløn i andre lande. Både i Tyskland og England er working poor et kendt fænomen. Hvor folk er i arbejde, men ikke kan leve af et almindeligt fuldtidsjob. Kombineret med 0-timekontrakter er det en super farlig cocktail, som skader både familien og samfundet generelt.

Derfor vil en lovbestemt mindsteløn være en katastrofe. Ikke kun for den enkelte, men for hele landet.

Hvad er så løsningen?

Jeg er sikker på, at atypiske ansættelser er kommet for at blive.
Men vi skal sikre, at alle lønmodtagere får garantier og tryghed, så alle bliver dækket af den danske model.

De atypiske ansættelser bør derfor være et tema for en trepartsforhandling.

Selvom problemet er ikke så stort endnu, er det vigtigt, at vi tager hånd om det, inden det kører helt af sporet.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].