Forældre vil have skolefotos uden bumser

29. okt 2008
Landets skolefotografer bliver i stigende grad kontaktet af forældre, der vil have retoucheret deres børns uperfektheder væk.

Det viser en rundringning til skolefotografer over hele landet, som Fyens Stiftstidende har lavet.

"Så sent som i sidste uge havde vi en lille dreng med et blåt øje. Det fjernede vi," siger Klaus Rasmussen fra ABC Skolefoto i Aalborg.

Det er især skrammer og plastre på små børn, der til forældrenes store tilfredshed forsvinder i Photoshop.

Men også mange bumser bliver slettet i billedbehandlingsprogrammet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Jeg ser helt klart en tendens til, at flere gerne vil tage sig perfekt ud på billeder," siger Morten Norberg fra Norberg Foto på Fyn.

Han opfylder ønsker cirka en gang om ugen.

Og tendensen er stigende.

"I takt med folk selv får digitalkameraer, bliver de klar over mulighederne. Så det er helt klart kommet for at blive," siger Klaus Rasmussen, der "manipulerer med sandheden to-tre gange, når han fotograferer på en skole".

-Newspaq

faktaboks