Nogle forældre prøver alligevel at få deres børn tatoveret, selvom de er under 18 år. (Arkivfoto) Foto: Morten Stricker/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Chokeret over forældre: ’Curling på et nyt niveau’

27. jul 2020, 08:23
Det er ulovligt at tatovere unge under 18 år - alligevel bliver tatovører presset af forældrene.

Hvis en 16-årig drømmer om en tatovering, så kommer loven i vejen.

Men nogle forældre prøver alligevel at få deres børn tatoveret, selvom de er under 18 år.

Det oplyser en række tatovører fra hele landet til DR Nyheder.

LÆS OGSÅ: Hans Engell før pensionsdrama: Knald eller valg for Mette F.

Og flere af dem oplever at få henvendelser fra forældre flere gange om ugen.

Et af de steder er Black Ink i Aabenraa, hvor ejeren Brian Bojtang afviser den slags omgående.

- Forældrene kan godt synes, at det er mærkeligt. Men det er værre med børnene, de bliver skidesure. Men det er sådan loven er - vi må ikke, fortæller han til DR Nyheder.

Når forældrene siger ja til, at deres barn under 18 år må få en tatovering, kan det være et udtryk for, at nogle forældre har svært ved at sige nej til deres børn, mener professor i psykologi ved Aalborg Universitet Bo Møhl.

- Man kan sagtens kalde det curling på et nyt niveau. Hvor forældrene forsøger at beskytte børnene ved at fjerne hver en sten, siger han.