20210203_133859
'Det er for nemt politisk bare at overlade det til overenskomstforhandlingerne. Traditionelt har det ikke været et emne, der har fyldt særlig meget i de forhandlinger'. (Arkivfoto) Foto: Privatfoto

Kræver bedre vilkår ved børns sygdom: 'Et svigt af forældrene'

5. feb 2021, 06:00
Det er ikke for meget forlangt, når forældre kræver ret til at passe deres syge børn, til de er raske, uden at komme i klemme mellem privatliv og arbejdsliv. Dansk Arbejdsgiverforening afviser forslaget og peger på overenskomstforhandlingerne, hvor det kan bringes i spil

En helt almindelig hverdagsmorgen kan meget hurtigt blive forvandlet til et svært strategisk spil for en børnefamilie i Danmark.

Vågner et barn op med sygdom, så har forældrene nemlig ofte få eller ingen muligheder for at få enderne til at mødes og kabalen til at gå op. Så ender det nogle gange i scenarier, hvor man ikke kan sende barnet i institution og derfor heller ikke selv kan tage på arbejde.

Sådan lyder det fra Mette Stenby Andresen, der er mor til to børn. Hun er medforslagsstiller af et borgerforslag, der har modtaget de nødvendige 50.000 underskrifter og nu når Folketinget.

LÆS OGSÅ: DA kritiserer politikere for støtte til borgerforslag: 'Det er fuldstændig uacceptabelt og illoyalt'

Med lovforslaget ønskes lovgivningen om ret til pasning af syge børn ændret.

- Man kan alt for ofte stå i en situation, som er umulig at løse, uden at den ene forældre bliver hjemme fra arbejde. Og det er jo ikke sikkert, at man har flere sygedage eller afspadsering til rådighed. På den måde afhænger dit barns omsorg meget af din ansættelse, siger hun.

'Det er unfair'

Mette Stenby Andresen og hendes mand er nogle af de heldige, der har en række muligheder i de tilfælde, hvor et barn pludselig har brug for en hjemmedag med mor eller far. Men sådan er det ikke for alle, forklarer hun.

- Vi har ofte gavn af bedsteforældre, og vi har heldigvis også fleksible jobs og meget forstående arbejdsgivere. Så vi er priviligerede på den måde. Men det er der mange, der ikke er, siger hun.

Ifølge hende bør vi i Danmark skele til Sverige, hvor forældre kan blive hjemme og passe børn op til 12 år, når de er syge, og få et beløb svarende til 80 procent af dagpengesatsen. I gennemsnit bruger svenskerne den mulighed 7,6 dage om året ud af de tilgængelig 120 dage.

Det er for nemt bare at overlade det til overenskomstforhandlingerne. Traditionelt har det ikke været et emne, der har fyldt noget i de forhandlinger
Nanna Høyrup Andersen, pædagog

Den løsning bør være i alles favør, mener Mette Stenby Andresen, der oplever et modsætningsforhold mellem det, at vi i Danmark opfordres til at føde flere børn, samtidig med at der ikke er meget plads til at være forældre på det danske arbejdsmarked.

Den betragtning er en anden medforslagsstiller, Nanna Høyrup Andersen, enig i. Hun arbejder til daglig som pædagog og ser igennem det arbejde, hvad hun kalder 'et svigt at forældrene'.

- Jeg har oplevet at modtage børn, som ikke var friske nok til at komme i institution. Jeg har set, hvordan forældre har været pressede og afleveret deres børn med dårlig samvittighed. Det er grundlæggende forkert, at man som forældre skal tvinges ud i en situation, hvor man ikke får lov at give den omsorg, børnene har brug for, siger hun.

Hun bemærker, at det ikke kun er forældrene, der svigtes. Også pædagogerne lades i stikken, når de – mod enhver fornuft – skal tage imod et barn, der burde være blevet hjemme. Den pointe, mener hun, står lysende klart i skæret fra coronakrisen.

- Det er simpelthen helt forkert. Det er udtryk for en kultur, som har fået lov at gennemsyre arbejdsmarkedet generelt alt for længe, siger hun.

Overenskomstforhandlinger

Det står nu til potentielt at blive ændret, når lovforslaget skal behandles i Folketinget. Spørger man Dansk Arbejdsgiverforening, er der dog et grundlæggende problem ved forslaget.

- Vi er imod det, fordi det kompromitterer hele det aftalesystem, vi har herhjemme, hvor vi ordner den slags i overenskomstforhandlingerne. De rummer jo muligheden for at forhandle om netop det her, siger Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Hun kan godt forstå forældrenes ønske, men hun understreger, at man har flere muligheder for at få kabalen til at gå op. Pernille Knudsen peger på barnets første og anden sygedag, afspadsering, fridage og hjemmearbejde.

Er det ikke tilstrækkeligt, så må man som forældre tilrettelægge sit liv efter omstændighederne, siger hun. Kampen må tages gennem overenskomstforhandlingerne, hvis man er uenig.

Det argument køber hverken Nanna Høyrup Andersen eller Mette Stenby Andresen, der begge understreger, at arbejdspladser er forskellige og langtfra alle er fleksible i tilstrækkelig grad.

Begge mener, at spørgsmålet vedrører 'barnets tarv'. Derfor kan det ikke skydes til hjørne i bunken af emner, som overlades til overenskomstforhandlingerne.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerske om OK21: Vi har nogle politikere, som ikke ønsker at komme os til undsætning

- Det er for nemt politisk bare at overlade det til overenskomstforhandlingerne. Traditionelt har det ikke været et emne, der har fyldt særlig meget i de forhandlinger. Snakken om den danske model, den er fin, men så må man bare kigge på, om den danske model har gjort det, den siges at kunne gøre på børnenes vegne, siger Nanna Høyrup Andersen.

Borgerforslaget skal nu tages op i Folketinget. Her vil partierne tage stilling til, hvem der vil fremsætte det som et konkret beslutningsforslag. Allerede nu har både Enhedslisten og SF tilkendegivet deres støtte til forslaget.