Højesteret slår fast, at der ikke har været så meget fravær af kontakt mellem sønnen og hans far, at moderen skal have alle pengene. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Forældre i slagsmål om udbetaling efter søns død

8. jun, 10:56
Strid om 650.000 kroner, fordi 31-årig ikke havde skrevet, hvem han ville tilgodese.

En far får nu halvdelen af udbetalingen fra sin afdøde søns pensionsordning. Det er afgjort ved højesteret efter en lang og bitter strid mellem forældrene.

Det skriver Fagbladet 3F.

Sønnen døde pludselig som kun 31-årig. Han havde ingen ægtefælle, samlever eller børn. Han havde heller ikke skrevet testamente, begunstigelseserklæring eller andre dokumenter. Derfor skulle forældrene arve efter ham.

Men de var blevet skilt tidligt efter hans fødsel. Derfor mente moderen, at hun skulle have alle 654.000 kroner fra gruppelivsforsikringen og opsparingen i Industriens Pension.

Det var faderen uenig i. Nu har tre retsinstanser givet ham medhold i, at han har krav på halvdelen. Det sagde først retten i Randers, så Vestre Landsret og til sidst og endegyldigt Højesteret.

- Dommen viser, at der skal meget til for at fravige de almindelige regler om, hvem der er nærmeste pårørende. Det er en far også normalt, og derfor skal han som udgangspunkt have del i pengene, siger Mikkel Holmgren, der er juridisk chef i Industriens Pension.

Det er moderen, der har anlagt sagen for at få hele beløbet. Hun havde i en lang del af sønnens opvækst haft den fulde forældremyndighed. Hun mente, at faderen og hans familie ikke havde haft nogen synderlig kontakt.

- Jeg kender ikke den konkrete sag. Men generelt kan man sagtens forestille sig situationer, hvor man ønsker at tilgodese den ene af forældrene med alle pengene, hvis man går bort. Men det skal man så skrive i en begunstigelseserklæring. Det er vigtigt, at også unge tager stilling til den slags i tide, råder Mikkel Holmgren.

- Alle skal have mod til at tænke igennem, at de kan dø – og så få orden på de udbetalinger, der i givet fald vil komme. Det skal man gøre for sin families skyld, opfordrer Mikkel Holmgren.

Men hvis for eksempel medlemmer af en pensionsordning opretter en begunstigelseserklæring, så skal de også passe den. Hvis de flytter fra en kæreste, der er begunstiget, skal de få opdateret, hvem de vil tilgodese. Ellers risikerer de, at pengene går til den helt forkerte.

- Jeg har faktisk oplevet flere sager, hvor der opstod problemer på grund af en forældet begunstigelseserklæring, end sager hvor problemerne skyldes en manglende erklæring. Jeg kan huske en sag, hvor en mand havde brudt men sin familie og så skrevet, at alt skulle gå til en velgørende organisation.

- Senere kom han overens med familien igen, men glemte sin gamle erklæring. Den kom først frem, da han døde, beretter Mikkel Holmgren.

- Det kan være farligt at glemme at oprette en begunstigelseserklæring, men det kan også være farligt at skrive den og så glemme den, advarer Mikkel Holmgren.

Han siger, at det er forfærdeligt for en familie, at forældre kommer til at slås om penge efter en afdød søn. Men det er ikke helt usædvanligt. Han har oplevet det tidligere.

- Generelt ser vi af og til, at når der er udsigt til penge, er det vigtigt, at der er klarhed. Det kan forebygge, at der opstår konflikter, siger Mikkel Holmgren.

Den afdøde søn havde også en forsikring i Jutlander Bank med en sum på 242.000 kroner. Dem skal faderen nu også have halvdelen af.