I TV 2-programmet "Eksperimentet med vores Børn" undersøger eksperter, hvad det gør ved børnene i et par danske daginstitutioner, når der kommer flere voksne per barn i to uger. I børnehaven Unoden sætter de ekstra voksne på i dagligdagen, således at der er seks børn til en voksen. Og det kan mærkes.

LÆS OGSÅ: Tidligere folketingsprofil får nyt job - Vil videreudvikle stolt danske tradition

Under den normale normering er fire-årige Lykke, der går i Unoden, et stille barn, der er god til at klare sig selv. Men som ofte bliver ignoreret af de voksne. Hun sidder ofte alene og tegner. Tegninger ender i skuffen uden nogle lægger mærke til dem.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Når voksne lytter til børn, føler de, at de er værdifulde. Ellers oplever de, at de ofte ikke er noget værd, siger pædagogiskekspert og psykolog, Grethe Kragh-Mûller, der observerer børnene undervejs i programmet.

Lykke bliver langsom mere synlig, taler mere og fylder mere, da der kommer flere voksne i børnehaven. Der er også mere ro på stuen med den nye normering. Især drengen Theo, der havde otte konflikter på 15 minutter, da der var få voksne på stuen, bliver mere rolig.

-Theo er ikke så impulsstyret, når der er ro omkring ham og antallet af konflikter forsvinder, siger Grethe Kragh-Mûller.

Jeg fik en klump i maven

- Det er for vildt, det viser, at jeg er en god pædagog. Det viser, at jeg godt kan. Det er også mine børn, det rører mig dybt, siger pædagog i Unoden, Tanja Helstrup Frost.

Børnene bliver undervejs udstyret med et ur, der måler akutstress. De bliver målt fem minutter tre gange om dagen. Både under den normale normering og under øget normering.

- Når man har stress i længere tid som barn, kan der opstå følgesygdomme som depression, fortæller  Bo Netterstrøm, der er stressforsker i TV 2-programmet.

Resultatet er slående: Lykkes stresstest falder 33 procent. Theo falder med 15 procent, når der er flere voksne i børnehaven.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Marie - Jeg er meget stolt

Forældrene er efterfølgende dybt berørte, da de ser TV 2’s optagelser af børnene under den normale normering:  

-Det er ikke børnepasning, det er børneopbevaring, siger en far, der har to børn i børnehaven.

En mor siger: 

- Jeg fik en stor klump i maven.