For fed til dødssprøjten?

5. aug 2008
En amerikansk fange forsøger i disse dage af få rettens ord for, at han er for tyk til at kunne modtage de dødelig sprøjter.

Retten i Columbus modtog i fredags et noget usædvanlig søgsmål:
Den dødsdømte Richard Cooey hævder nemlig, at han er for overvægtig til at kunne modtage de dødelige sprøjter, han efter planen skal have den 14. oktober.

121 kilo har gennem årene fordelt sig Richard Cooeys 1,70 meter høje korpus. En kombination der ifølge nyhedsbureauet AP betyder, at fangevogterne i fængslet i Ohio slider voldsomt med at finde synlige blodårer, når de tager blodprøver fra Cooey.

Udover at fedme gør det vanskeligt at finde Cooyes blodårer, hævder hans advokat Kelly Culshaw Schneider, at også migrænemedicin kan mindske effekten af de tre dødssprøjter, som bruges ved henrettelser. Det kan i værste fald bevirke, at Cooey ikke bliver ordentligt bedøvet.

- Det vil betyde, at henrettelsen vil blive grusom, forklarer advokaten til nyhedsbureauet AP.

Den 41-årige Richard Cooey er dømt til døden for tilbage i 1986 at have voldtaget og dræbt to studerende.

faktaboks