Podcast:
Regeringens finanslov: Hør håndværkerens, sygeplejerskens og akademikerens dom

Tre_g__ster_finanslov-special_justeret
Regeringens udspil til en finanslov fik en blandet modtagelse af dagens gæster i A4 Arbejdslivs podcast Fokus. På billedet: Fuldmægtig Mikkel Okholm, sygeplejerske Sara Smith Hald, og tømrer Allan Altenburg. Foto: Henning Due
2. okt. 2019 16.10
Der var smil hos sygeplejerske Sara Smith Hald, men panderynker hos tømrer Allan Altenburg. Hør hvad de og sociolog Mikkel Okholm mener om regeringens udspil til finansloven i A4 Arbejdslivs' ugentlige podcast Fokus.

- Det er fuldstændig forkasteligt. De fleste af os havde stemt på en rød regering, så vi kunne få lov til at få en tidligere pension. Er det bare tom snak, eller bliver det til noget?

I det dugfriske finanslovsudspil fra regeringen står der ikke et ord om ret til tidlig pension for nedslidte danskere, og det giver den 59-årige tømrer Allan Altenburg rynker i panden. 

Hør hvad han, sygeplejerske Sara Smith Hald og fuldmægtig Mikkel Okholm mener om regeringens finanslovsudspil i vores 'finanslovsspecial'-udgave af A4 Arbejdslivs ugentlige podcast Fokus (spol hen til 11.00)

Du kan også høre professor Bent Greves udlægning af finanslovsudspillet her (fra starten).

Hør hele udsendelsen her:

Fakta - regeringens udspil til finanslov 

  • Der skal afsættes 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner årligt fra 2021-2023, hvilket ifølge regeringen giver mulighed for at ansætte 1.000 flere sygeplejersker fra 2021.
  • Besparelser for 700 millioner kroner på uddannelser og undervisning skal tilbagerulles.
  • Der afsættes knap 480 mio. kroner ekstra til Arbejdstilsynet, der blandt andet skal styrke indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. 
  • Arbejdsgiverne skal fremover betale de første 40 dages udgifter til syge medarbejdere i stedet for som i dag de første 30 dage. Forventet besparelse ifølge regeringen:  215 millioner kroner i 2020 og næsten en halv milliard kroner i 2021.
  • 2,1 milliarder kroner skal afsættes til en pulje, der blandt andet kan bruges til at sikre minimumsnormeringer i daginstitutioner. Men i finanslovsudspillet er der ikke øremærket penge til minimumsnormeringer.
  • 100 millioner kroner til at få flere arbejdsløse i job.