Folk bag Harry Potter sagsøger Hari Puttar

27. aug 2008
Minder Hari Puttar om Harry Potter? Nææh, ikke det mindste, mener man i Indien.

Filmgiganten Warner Bros sagsøger nu et indisk filmselskab, fordi det har lavet en film ved navn 'Hari Puttar - A Comedy of Terrors'.

Filmen handler om en 10-årig dreng, der er med i et kapløb om en mikro-chip i London. Filmen får efter planen premiere 12. september, men i følge Hollywood Reporter er inderne nu blevet sagsøgt, fordi Warner Bros mener, at den unge, indiske helts navn minder for meget om troldmandslærlingens.

Mirchi Movies fra det indiske filmselskab forsvarer dog brugen af navnet Hari Puttar og siger til Hollywood Reporter:

- Jeg synes ikke, at vores titel har lighed med eller forbindelse til Harry Potter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks