Fogh heppede på AnneMette

3. okt 2008
Så skete det endelig. Statsministeren mødte op i studiet for at heppe på sin hustru AnneMette i Vild med dans.

Og Anders Fogh Rasmussen klappede begejstret, da Anne-Mette Rasmussen og Thomas Everts Poulsen dansede jive.

Dommerne gav parret i alt 28 point for indsatsen, og statsministerfruen sagde efter dansen, at hun var "lidt spændt, fordi det er en hurtig dans".

På spørgsmålet om hun var ekstra nervøs, fordi hendes mand sad i studiet, svarede hun "nej".

Anders Fogh Rasmussen har tidligere skrevet på sin Facebook, at han er meget stolt af sin kone, og at han ikke har gjort sin entre i studiet tidligere, fordi Anne-Mette har foretrukket det sådan.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her