Føreren af beskudt bil tilhører bande

13. aug 2008
Føreren af den bil, der sent tirsdag aften blev beskudt i Hundige tilhører gruppen Black Cobra. Politiet leder stadig efter gerningsmændene.

Føreren af den bil, der sent i går aftes blev ramt af flere skud ved Askerød-bebyggelsen i Hundige, tilhører indvandrerbanden 'Black Cobra', oplyser politiet til tv2.dk.  Føreren er en 26-årig dansk mand af libanesisk oprindelse.

Det tyder derfor på, at skudepisoden, hvor der blev affyret mindst 11 skud mod den forbikørende bil, er endnu et eksempel på kampe mellem rivaliserende bander på Københavns Vestegn.

Nu leder politiet efter tre medlemmer af den rivaliserende 'Borhangruppe', som man er sikker på står bag skuddene. Det er det tredje angreb på den 26-årige libanesers familie.

- Når det går ud over flere medlem­mer af samme familie og ikke bare nog­le tilfældige Black Cobra-folk, så tyder det mere på, at der er tale om en familiefejde end et bandeopgør," siger efterforskningsleder Jens Møller til tv2.

Ud over bilen, ramte skudene også en forbipasserende bus. Ingen kom dog noget til skade.

Askerød har flere gange tidligere været ramt af farlige skudepisoder, og i juli blev tre medlemmer af gruppen 'Black Cobra' idømt fængselsstraffe for et skyderi, hvor en mand fra den rivaliserende 'Borhangruppe' blev skudt i benet i samme bebyggelse.

Politiet oplyser, at hvis de to mistænkte ikke er fanget inden i morgen, kommer der en efterlysning ud til offentligheden.

 

 

faktaboks