Nu skærer FOA-formand igennem: Lov om arbejdstid er alligevel ok

mona3
- Vi må erkende, at den overenskomstaftale, vi har indgået med arbejdsgiverne, om ret til fuldtid ikke har virket. På 10 år er det gået den stik modsatte vej, siger Mona Striib. Foto: Pressefoto/FOA
18. jul. 2019 13.03
Alt for mange arbejder på deltid i den offentlige sektor, mener FOAs formand, Mona Striib. Hun erkender, at en aftale mellem fagbevægelsen og arbejdsgivere om flere fultidsjob ikke har virket og ser nu frem til, at politikerne tager over.

Det er helt i orden at indføre lovgivning, der giver offentligt ansatte en egentlig rettighed til arbejde til fuldtid. Også selv om fagbevægelse og arbejdsgivere i årtier har stået fast på, at de selv skulle forhandle arbejdstiden som en central del af overenskomsterne  - uden indblanding fra politikerne.