Sådan så det ud ved et bosted i Fårevejle, hvor en 29-årig beboer blev dræbt d. 30. december. Foto: Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix

FOA: Medarbejdere i psykiatrien skal navnebeskyttes

7. jan 2021, 06:10
- Når der sker vold, trusler og drab er det symptomet på, at man alt for længe har sparet på sengepladserne og personaleressourcerne og i det hele taget underprioriteret psykiatrien, siger sektorformand i FOA, Torben Klitmøller Hollmann.

Om få uger skal politikerne beslutte, om det skal være muligt for ansatte i psykiatrien at erstatte deres fulde navn med et tjenestenummer, når de skriver i en journal.

LÆS OGSÅ: FOA efter drab på bosted: Dybt tragisk at det bliver ved

Det er på tragisk vis blevet et forslag, der er mere relevant end nogensinde før. Den 30. december blev de ansatte i psykiatrien og socialpsykiatrien endnu engang mindet om, hvor farligt det kan være at arbejde med psykisk syge, da en 29-årig mand blev dræbt af en beboere på et bosted i Fårevejle.

Dertil kan lægges, at 146 medarbejdere på bo- og væresteder har fået anerkendt posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) som arbejdsskade i 2013-2019. Det oplyser FOA på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Til sammenligning har i alt 32 ansatte i politiet fået anerkendt PTSD som arbejdsskade i samme periode.

En af forkæmperne for det forslaget er Emil Kjeldsmark Lemvig, der arbejder på Psykiatrisk Center Sct. Hans og selv har modtaget trusler af en patient. Hans grunde til, at han og hans kollegaer skal navnebeskyttes, kan du læse om her.

Fagforbundet for offentligt ansatte FOA støtter også forslaget. Det fortæller Torben Klitmøller Hollmann, der er sektorformand for Social-Sundhed i FOA.

Helt generelt er det blevet meget nemmere at kaste om sig med trusler. Og det rammer også de ansatte i psykiatrien. Det skal de naturligvis beskyttes for
Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for Social-Sundhed i FOA.

- Vi synes, det er en rigtig god idé med navnebeskyttelse i behandlingspsykiatrien, fordi vi har oplevet medarbejdere, der er blevet forfulgt og har modtager trusler. Det er ikke en endegyldig form for sikkerhed, men det er én form for sikkerhed.

En af årsagerne til, at de ansattes behov for beskyttelse er blevet større med tiden, er udbredelsen af de sociale medier.

- Helt generelt er det blevet meget nemmere at kaste om sig med trusler. Og det rammer også de ansatte i psykiatrien. Det skal de naturligvis beskyttes for.

Da den 29-årige medarbejder Yamma Ahamadzai mistede livet på bostedet i Fårevejle var han den sjette, der blev dræbt på et bosted i socialpsykiatrien på bare seks år.

Flere sengepladser og mere personale

Hvilke tiltag kan der tages for at beskytte de ansatte på bosteder?

- For det første skal der ikke være alene-arbejde på bostederne, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Tirsdag kom det frem, at den 29-årige, der blev dræbt på bostedet i Fårevejle, netop havde været eneste medarbejder på den afdeling, hvor han blev stukket ihjel.

Når der sker vold, trusler og drab er det symptomet på, at man alt for længe har sparet på sengepladserne og personaleressourcerne og i det hele taget underprioriteret psykiatrien
Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for Social-Sundhed i FOA

- Der skal et langt større fokus på, at borgerne er velbehandlede, inden de kommer på bostedet. Mange bliver i dag alt for hurtigt udskrevet fra de psykiatriske afdelinger. Når der sker vold, trusler og drab er det symptomet på, at man alt for længe har sparet på sengepladserne og personaleressourcerne og i det hele taget underprioriteret psykiatrien. Der mangler også de rigtige sengepladser, hvor man som patient kan være i et længere stykke tid og lære at leve med sin psykiske sygdom eller kommer sig over et misbrug.

- Bostederne har hverken rammerne eller personalet til at tage sig af borgere, der ikke er velbehandlet.

Desuden mener han, at det er problematisk, at kommunerne i dag driver bosteder med borgere med mange forskellige typer lidelser. 

- Psykisk sygdom dækker over rigtig mange forskellige sygdomme. Man blander i dag borgere med skizofreni, depression og spiseforstyrrelser på bostederne, selvom det er sygdomme, der kræver vidt forskellige behandlinger. Det kræver også, at der er den rigtige sundhedsfaglige, socialfaglige og pædagogiske personale til stede. Det skal man have respekt for, og det har kommunerne ikke været gode nok til at håndtere det. 

LÆS OGSÅ: Emil fik trusler af patient i psykiatrien: Giv os nu navnebeskyttelse

Det er den 15. januar og 19. januar, at folketingspolitikerne skal tage stilling til, om sundhedspersonalet i behandlingspsykiatrien skal navnebeskyttes.