Flypersonale lagde sexgal kvinde i håndjern

13. feb 2014, 12:46
Se kvindelig passager gå amok, fordi hun ikke kan få sex på flytoilet.

En kvindelig flypassager var skyld i et omdirigeret fly og en del ballade for flypersonalet, da hun i beruset tilstand havde besluttet at dyrke sex på flyets toilet, skriver Salt Lake City Tribune.

Den mand, den kåde passager havde udset sig som partner i wc-akrobatikken, var nemlig ikke med på legen. Da han afviste kvindens lidet diskrete tilnærmelser, blev hun rasende og truede med at slå ham ihjel.

Flypersonalet måtte lægge den seksuelt frustrerede kvinde i håndjern, og flyet blev omdirigeret og forsinket.

Den lystne kvinde blev overgivet til politiet.