Når danskere vælger at sige deres job op, skyldes det først og fremmest utilfredshed med chefen.

Læs også: Brødre fik sur smiley: Vi skulle til begravelse i Italien

Det viser en undersøgelse, som analysehuset Voxmeter har foretaget blandt godt 1.500 erhvervsaktive danskere i samarbejde med konsulentfirmaet Ballisager, der specialiserer sig i rekruttering og karriererådgivning.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Relationen til chefen er så betydningsfuld, at det er fornuftigt at søge andre græsgange, hvis den ikke fungerer. Det er chefen, som skaber rammerne for vores job, og bestemmer, hvor meget indflydelse og albuerum, vi har i vores arbejde, siger direktør Morten Ballisager.

Omkring hver femte - 21 procent - af dem, der frivilligt har skiftet job, angiver utilfredshed med chefen som begrundelse. Utilfredshed med chefen er ifølge undersøgelsen en mere udbredt årsag til at gå end frustration over lang transporttid, kedelige arbejdsopgaver og for lav løn.

Dårligt arbejdsmiljø

Når danskerne bliver spurgt, hvad utilfredsheden med chefen skyldtes, svarer tre ud af fire, at lederen skabte et dårligt arbejdsmiljø. 

- Særligt den del er overraskende og interessant. Man begynder at få et billede af intrigante chefer, som for nogles vedkommende ikke burde være chefer. Nogle af dem er måske for dårlige til at bygge bro mellem forskellige grupperinger af medarbejdere, fordi de ikke kan se bort fra, hvem de selv bedst kan lide. Og så ser vi stadig en del, der bliver forfremmet på grund af faglig formåen, og ikke fordi de er gode chefer, især inden for salg og marketing, siger Morten Ballisager.

Sælgere er netop den gruppe, hvor flest svarer, at det var chefen, der fik dem til at sige deres sidste job op - nemlig tre ud af ti.

- En god sælger er typisk drevet af nogle individuelle ideer, hvorimod en god leder skal tænke på, hvad der er bedst for hele medarbejderholdet. Hvis en god sælger bliver forfremmet, skal han eller hun pludselig til at sætte holdet i centrum og ikke sig selv. Men det er ikke alle, der forstår, at holdet er det vigtigste, forklarer Morten Ballisager.

Mange lederlag

Hos HK Handel genkender man problemet. Der findes mange gode og kompetente ledere inden for salg, men nogle chefer er ikke ordentligt rustet til opgaven, fortæller Henriette Bjerg Mahrt, som er arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel.

- Det er en branche med mange unge og dermed også mange unge chefer. Det er ikke altid, at de er klædt på til at varetage den opgave, og så opstår der for eksempel problemer med, at de ikke er gode nok til at forventningsafstemme med de ansatte og hjælpe med at prioritere arbejdsopgaverne. Jeg kun opfordre til, at man som virksomhed sørger for at klæde sine ledere på, siger hun.

Offentlig administration er et andet område, hvor mange ansatte peger på chefen som årsag til, at de senest sagde farvel til et job.

- Her kan en forklaring være, at der for eksempel i kommuner er mange lederlag, og at det derfor kan give frustrationer hos medarbejderne, når den nærmeste leder viser sig ikke at have noget råderum til at gøre noget ved de problemer, der bliver påpeget, vurderer Morten Ballisager og tilføjer: 

 - Vi bør dog huske, at selvom chefen er den mest magtfulde i relationen, er det en fælles opgave at få en god relation.

Her flygter flest og færrest fra cheferne

  • Offentlig administration er den branche, hvor flest sagde deres sidste job op på grund af chefen. 28 procent af alle i branchen, som har prøvet frivilligt at skifte job, angiver utilfredshed med chefen som årsag.
  • Undervisnings-, kursus- og konsulentbranchen er omvendt den branche, hvor færrest forlod deres sidste job på grund af chefen. Det er tilfældet for 19 procent af dem, som har prøvet frivilligt at skifte job.
  • Kigger man på jobfunktion, skiller sælgere (herunder marketings- og kommunikationsarbejdere) sig ud ved, at 30 procent, som har prøvet at forlade et job frivilligt, angiver chefen som årsag til seneste opsigelse.
  • I den modsatte ende ligger it-ansatte, hvor kun 12 procent af dem, der har prøvet at forlade et job frivilligt, flygtede på grund af chefen.

Respondenterne er inddelt efter deres nuværende jobfunktion og branche, så tallene siger kun, hvor folk, der er flygtet fra chefen, arbejder nu, ikke hvor de arbejdede, da de havde den dårlige chef. De fleste jobskifter sker dog inden for samme branche og jobfunktion, så tallene giver et fingerpeg om, hvor de problematiske chefer er.

Netop dette påpeger Maria Schougaard Berntsen, som er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, også. Chefen kan nemlig først blive opmærksom på, at der er et problem og ændre på ting, hvis medarbejderen siger noget.

- Når folk her har svaret, at de var utilfredse med deres tidligere chef, vil der helt sikkert sidde nogle chefer, som ikke ved det, fordi det ikke er blevet sagt. Medarbejderen har også selv et ansvar for at påpege problemet, og spørgsmålet er, om det i mange tilfælde ikke kunne være løst ved at trække tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten ind og tage en snak med chefen om det, siger hun.

Nye chefer kræver træning 

Generelt har chefer altid en interesse i at få det bedste ud af medarbejdere, og det kan man kun få, hvis der er et godt arbejdsmiljø, påpeger Maria Schougaard Berntsenn.

Når der alligevel er så mange, der skifter job på grund af chefen, kan det skyldes, at man bare ikke "klikker" personlighedsmæssigt med chefen, eller at der er tale om en chef, som endu ikke har alle ledelseskompetencer.

- Man skal ikke være blind for, at det at være leder kræver kompetencer. Nogle mennesker har dem naturligt, men andre nye chefer har brug for  træning og redskaber, for eksempel at lære, hvad de skal være opmærksomme på, og hvordan de sikrer, at alle medarbejdere føler sig set og hørt og som en del af holdet, siger Maria Schougaard Berntsen.