Flugtfange anholdt for knivstikkeri

18. jul 2008
Politiet har fået fingre i en 23årig mand, som de mener har været med til at stikke tre ned til en rugbyklubfest. Den 23årige var i forvejen på flugt fra poltiet.

En 23-årig mand er blevet anholdt og sigtet for sin rolle i et knivstikkeri til en fest i en rugbyklub.

Tre blev stukket ned til festen i begyndelsen af juli, og den 23-årige har været på flugt siden han stak af fra Københavns Byret 22. maj, skriver tv2.dk.

En gruppe på en seks-otte personer dukkede op til feste i rugbyklubben, selvom de ikke var inviteret. Et skænderi endte med, at en i gruppen trak en kniv og begyndte at stikke vildt omkring sig.

Da gruppen stak af, fulgte nogle fra festen efter. De droppede dog forfølgelsen, da der blev affyret skud med en pistol.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Politiet skal nu have klarlagt, hvilken rolle den 23-årige havde i knivstikkeriet.

faktaboks