Flot sejr til dansk badmintonpar

12. aug 2008
Der var ingen tvivl om sejren, da Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl vandt deres mixed double mod to singaporeanere.

Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl gjorde deres pligt, da de vandt over Hendri Saputra og Li Yujia fra Singapore i to sæt - 21-12, 21-14.

Danskerne leverede en gang flot badminton og singaporeanere meldte sig aldrig rigtigt ind i kampen. I begge sæt trak danskerne relativt hurtigt fra og beviste at de var det bedste par i kampen.

Resultatet betyder, at Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl er videre til kvartfinalerne.

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her