MortenThiessen-02-1200px
- Vi er trætte af at blive trukket hen ad jorden af politikerne, siger Morten Thiessen, formand for De Ansattes Råd i IDA. Foto: Thomas Dahl / Benjamin Creative

Akademikere kræver store ændringer af dagpengesystemet: - Vi er til grin for egne penge

1. feb 2021, 06:00
Ledige skal have højere dagpenge i de første måneder af deres arbejdsløshedsperiode, hvis de har været længe i job. Sådan lyder et nyt forslag fra Ingeniørforeningen og Akademikerne, der vil forhindre flugt fra dagpengesystemet.

Hvis du får en fyreseddel efter at have passet dit arbejde trofast i flere år, så skal du have mere i dagpenge end andre. 

Sådan lyder et nyt forslag fra Ingeniørforeningen (IDA) og Akademikerne, der vil give ledige ret til 25.700 kroner om måneder i de første tre måneder af deres dagpengeperiode, hvis de har været i job i fire ud af de foregående fem år. 

I dag ligger det maksimale dagpengebeløb på 19.800 kroner om måneden før skat. 

Ifølge Morten Thiessen, formand for De Ansattes Råd i IDA, skal forslaget rette op på det problem, at dagpenge-systemet er blevet "en dårligere og dårligere forretning" for ingeniører og andre højtuddannede lønmodtagere. 

- Vores medlemmer er blandt dem, der leverer allermest til dagpengesystemet, og som får allermindst ud af det, som systemet er skruet sammen i dag, siger Morten Thiessen. 

Han henviser til, at en ingeniør ifølge IDA's egne beregninger kun kan se frem til at få dækket i gennemsnit 33 pct. af sin løn, hvis vedkommende bliver ledig, og havner på dagpenge.

- Vi har at gøre med en forsikringsordning, hvor dækningen hvert år bliver forringet, mens prisen forbliver den samme. Vores medlemmer er til grin for egne penge, og det holder ikke i længden, siger Morten Thiessen. 

Privat a-kasse er en mulighed

Forslaget om at kunne veksle mange år i job til højere dagpenge i starten af ledighedsperioden vækker tilsyneladende genklang hos andre grupper på arbejdsmarkedet end blot landets ingeniører. 

I en ny undersøgelse, som analysefirmaet Userneeds har lavet for IDA blandt 1.231 erhvervsaktive danskere, erklærer 59 pct. sig positive overfor Ingeniørforeningens forslag. 

- Hvis vores medlemmer en dag får nok og forlader dagpengesystemet, så er det nogle af de bredeste skuldre, der forlader forspandet for velfærdsvognen
Morten Thiessen, formand for De Ansattes Råd i IDA

Kigger man dybere i undersøgelsen svarer 68 pct. af faglærte og 54 pct af ufaglærte, at de er enten positive eller meget positive over for forslaget om højere start-dagpenge. 

- Det fortæller mig, at der er rigtigt mange grupper på arbejdsmarkedet, der ser problemer med den dækning og den tryghed, som dagpengesystemet giver i dag, siger Morten Thiessen. 

Spørgmålet om højere dagpengesats og længere dagpengeperiode har længe været en varm politisk mærkesag for store dele af fagbevægelsen og røde partier, særligt under coronakrisen. 

Som A4 Arbejdsliv tidligere har beskrevet, krævede fagforeningen 3F, Enhedslisten og SF i foråret, at regeringen indførte et særligt coronatillæg, der hævede højeste dagpengesats til knap 25.000 kroner. 

Indtil videre har det vedholdende politiske pres ikke fået regeringen til at hæve satsen.

Ifølge Morten Thiessen kan konsekvensen dog være "gravalvorlig", hvis landets politikere fortsat ignorerer ønsket om en højere dagpengesats fra store dele af landets lønmodtagere.

- Hvis vores medlemmer en dag får nok og forlader dagpengesystemet, så er det altså nogle af de bredeste skuldre, der forlader forspandet for velfærdsvognen, siger Morten Thiessen. 

- Samtidig kan man jo også forestille sig en situation, hvor vi bliver nødt til at lave en forsikringsordning for vores medlemmer udenom dagpengesystemet, fordi den eksisterende løsning simpelthen ikke er relevant for dem, tilføjer formanden. 

Hvor alvorligt skal man tage den her trussel om at bryde ud af dagpengesystemet? Er det et konkret forslag I arbejder på?

- Nej. Jeg vil gerne understrege, at vi først og fremmest vil finde en løsning indenfor rammerne af det dagpengesystem, der eksisterer i dag, siger Morten Thiessen. 

- Hvis vi kun ville mele vores egen kage, så kunne vi sagtens lave vores system. Men det vil vi ikke. Vi vil en solidarisk løsning.

- Men vi er trætte af at blive trukket hen ad jorden af politikerne, og vi er trætte af, at vores medlemmer betaler top-pris for en forsikringsordning, som de bliver groft underkompenseret for, siger Morten Thiessen. 

Forsker: Brud på solidarisk model 

Ifølge Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, kan det være en dyr fornøjelse for statskassen, hvis dagpengesatsen skal hæves markant for store grupper af danske lønmodtagere i de første måneder af deres ledighedsperiode.

- Det er jo heldigvis sådan, at langt de fleste har få og korte ture i dagpengesystemet. Men det betyder, at en hævelse af satsen i de første måneder vil medføre, at det offentlige potentielt skal betale ekstra til rigtigt mange danskere, siger Laust Høgedahl. 

Ifølge Ingeniørforeningen IDA kan en del af regningen for den forhøjede dagpengesats i starten af ledighedsperioden betales ved at sænke satsen i slutningen af dagpengeperioden. 

Laust Høgedahl peger også på, at en hævelse af dagpengesatsen for visse grupper kan være et skridt på vejen imod at skabe et a- og b hold i dagpengesystemet. 

- Der er en del lønmodtagere, ufaglærte som faglærte, der vil have svært ved at sætte fire års uafbrudt beskæftigelse sammen, fordi de bliver ramt af sæsonledighed, eller eksempelvis bliver fyret på grund af nedgang i produktionen, siger Laust Høgedahl. 

- Hvis man indfører en højere dagpengesats for visse grupper på arbejdsmarkedet, vil det være et klart brud på den solidariske model, som dagpengesystemet har bygget på, siden man opfandt det i starten af 1900-tallet, tilføjer forskeren. 

Men er der ikke en pointe i, at de grupper, der betaler mest til dagpenge-forsikringen, også får en dækning, som de rent faktisk kan bruge til noget? 

Jo, det kan du sige. Men vi skal også huske på, at vi beder fabriksarbejdere, håndværkere og andre grupper om at tage en risiko ved at arbejde under vilkår, hvor de kan blive fyret med meget kort varsel. 

- Der kan man forestille sig, at det er en god forretning for statskassen at sikre, at de mennesker også får en rimelig kompensation. Alternativet kan jo være, at vi ser krav om længere opsigelsesvarsler ved fremtidige overenskomstforhandlinger, og det vil for alvor sætte den danske model under pres, siger Laust Høgedahl.