Tæt på verden: Flertal af børn angrebet af parasitter

11. jun 2012
Fra fødslen af bliver bolivianske børn inficeret til skade for deres sundhed. Børnene lider under mange forskellige symptomer.

Parasitangrebene på børn i Bolivia starter kort efter fødslen og bliver værre og værre som de første barneår går. En undersøgelse viser at 70 procent er angrebet inden de bliver fem.

Analysen af sundhedstilstanden blandt børn i subtropiske Caranavi viser så voldsomme angreb, at flertallet får skader på deres sundhed og vækst. Tallene kommer fra det bolivianske Red Barnet.

Forskellige

Det er ikke en bestemt form for parasit, der angriber børene i deres tidlige udviklingsår. Der er tale om mange forskellige, der tager ernæring fra børnene, så er bliver underernærede og har blodmangel.

Det betyder i praksis, at flertallet af børnene har smerter, kvalme og opkastninger, dårlig mave og andre lidelser. Symptomerne kan være øjenlidelser, hjerteproblemer, koncentrationsbesvær eller nerveskader.

Nogle af angrebene er fra amøber andre af orme.

Kan forhindres

Websitet medicinaintercultural.org beskriver, at børnene kan kureres for disse lidelser. Et af de forebyggende midler er rent vand gennem hjemmelavede filtre eller kogning.

Blandt de nødvendige tiltag, som befolkningen bliver undervist i, er renlighed ved håndvask med sæbe før spisning og efter toiletbesøg. Og så hjælper det at gøre børnenes negle kortere.

Blandt tiltag, som er nye for de lokale i Caranavi, er ordentlig vask af grøntsager, ordentlig rengøring i bolig og at få hele familien og kæledyr behandlet for parasitter.

(Artiklens forfatter er konsulent for Medicina Intercultural)

Tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.