Flere vil våge over de døende

19. jul 2008
Flere og flere vil danskere vil våge over de døende som såkaldte vågekoner. Det offentlige har ikke tid til at give den ekstra omsorg.

Det gamle erhverv som vågekone er igen kommet på mode, og flere og flere danskere melder sig frivilligt til at sidde ved de døende i deres sidste timer. 

Det skriver Frederiksborgs Amts Avis.

Flere kommuner har oprettet tjenester med frivillige og Dansk Røde Kors har mærket en stigende interesse for de omkring 16 vågetjenester, som de samarbejder med.

- Der er desværre en masse mennesker, der enten ikke har familie eller har meget små familier, som ikke kan passe dem, siger udviklingskonsulent i Dansk Røde Kors Peter Lindblad til Frederiksborg Amts Avis.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Det offentlige har ikke tid

For de frivillige vågekoner gælder det, at de udelukkende skal koncentrere sig om at sørge for, at den døende er så tryg som mulig. Det er nemlig en opgave, som personalet ofte ikke har tid til at beskæftige sig med.

- Vores hospitalsvæsen har ikke normeringer til, at de ansatte har tid til at sidde i voldsomt lang tid hos en ældre døende patient. Og der udfylder vågekonerne et meget prisværdigt hul, siger sociolog fra Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen.

Godt for begge parter

Nyhedsavisen har tidligere skrevet om Marlene Nygaard-Petersen, der arbejder som vågekone.

Hun fortalte dengang, at der er flere fordele ved opgaven som vågekone. For det første er hun med til at sikre, at den døende er tryg i de sidste timer. For det andet giver det også hende selv en ekstra ballast.

- Jeg er glad for, at jeg har oplevet døden på den måde. Jeg har altid haft en skræk for at komme hjem til en, der lå og var død. Da jeg så prøvede det, var det alligevel ikke så slemt. Det har givet mig lidt mere i bagagen. 

 

faktaboks