Både taxiselskaber og landets trafikselskaber, hvor flextrafik-chauffører hører under, oplever et stigende antal klager fra passagerer over chauffører, der har problemer med det danske sprog og kører omveje.

Det skriver Fagbladet 3F.

Taxiselskabet Dantaxi 4x48 har som konsekvens indført deres egen prøve, der skal sikre, at chaufførerne har de rette kvalifikationer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Landets seks trafikselskaber går en anden vej. De vil have skærpet kravene til chaufførerne ved, at der indføres ekstern censor, når de skal bedømmes.

Fælles for alle, der gerne vil være chauffør, er, at de skal tage “kvalifikationsuddannelse for chauffører”, der udbydes på en lang række forskellige uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsen varer to uger og skal klæde dem godt på til jobbet. Den afsluttes med en teoretisk og en praktisk kvalifikationsprøve.

Men blandt andet Dantaxi 4x48 vurderer, at chauffører, der har gennemført det lovpligtige kvalifikationskursus, i flere tilfælde ikke lever op til taxilovens bestemmelser.

- Det gælder for eksempel afsnittet om at beherske det danske sprog på et rimeligt niveau. Derfor indførte vi i Dantaxi for nylig en opstartsprøve, som nye chauffører skal bestå for at kunne søge et chaufførjob, siger direktør i Dantaxi 4x48 Carsten Aastrup.

Dantaxis vurdering bygger på henvendelser fra egne vognmænd og nuværende chauffører. De har påpeget, at niveauet blandt nyuddannede chauffører har været faldende over de senere år.

- Det understøttes af, at Dantaxi de senere år har noteret en stigning i antallet kundereklamationer. Især som følge af netop sprogvanskeligheder og omveje, siger Carsten Aastrup.

I bekendtgørelse om taxikørsel er sprogkravene klare. Dem, der søger optagelse på kvalifikationsuddannelsen, skal kunne:

“Kommunikere mundtligt i et sammenhængende og flydende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde”.

Kravene svarer til danskkundskaber på det, der hedder “Niveau 2”.

Den er også gal i en anden del af transportbranchen, fastslår Trafikselskabet Movias plandirektør Per Gellert.

- Trafikselskaberne i Danmark oplever udfordringer med beherskelsen af det danske sprog på trods af, at chaufførerne i Flextrafik har gennemført chaufføruddannelsen, siger Per Gellert.

Trafikselskaberne i Danmark består af landets seks danske trafikselskaber BAT, FynBus, Midttrafik, Movia, NT og Sydtrafik, der står bag den kollektive trafik. Herunder Flextrafik, hvor chaufførerne blandt andet kører med børn, ældre og syge, som de skal kommunikere med.

Selskaberne i Danmark har i høringssvar til Færdselsstyrelsen forklaret, hvordan de i stigende grad oplever, at der er udfordringer med beherskelsen af sproget – trods det, at chaufførerne har gennemført chaufføruddannelsen.

De seks virksomheder foreslår at bruge ekstern censor ved test og vurdering af sprogbeherskelsen, lyder budskabet til Færdselsstyrelsen under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der udformer retningslinjerne for de kommende chauffører.

I vognmændenes organisation Dansk Person Transport bakker vicedirektør Trine Wollenberg op om strammere krav.

- Vi oplever et faldende niveau. I bund og grund er det systemet, der er skurken her. For det fungerer ikke godt nok. Der står i taxibekendtgørelsen, at man skal sikre sig, at ansøgere til kvalifikationskurset har sprogkundskaber på niveau 2. Men alligevel slipper folk, der ikke taler godt nok dansk igennem, siger hun.

Hun peger på, at det også er et kæmpeproblem for chaufføren, der skal have med kunder at gøre og finde rundt.

- Det er der, konflikterne opstår, siger hun og fastslår, at løsningen er en test målrettet erhvervsmæssige chaufførjobs.

I 3Fs' transportgruppe siger forhandlingssekretær Jørn Hedengran, at kravene i taxiloven er relative klare – dansk på Niveau 2 er kravet.

- Så kravene er helt ok. En af de største udfordringer er, at skolerne først på den første dag på kvalifikationskurset har mulighed for at opdage manglende sprogkundskaber. Men det er en meget svær opgave for underviseren, hvis der sidder 30 kursister, siger han.

Han peger på, at underviseren ikke kan tjekke kursisternes sprogkundskaber på forhånd, idet de vordende chauffører blot tilmelder sig kurset:

- Derfor skal der udvikles et redskab, så den situation undgås. Branchen må tage et fælles ansvar og tage nye initiativer.