Når regeringen og støttepartierne skal fordele statens penge for 2020, mener flere fagforbund, at der skal sættes milliarder af til at hæve lønnen på de fag, der har et flertal af kvinder ansat.

Udmeldingen kommer på baggrund af en ny rapport fra analyseinstituttet VIVE bestilt af FOA, BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund og Sundhedskartellet. Den viser, at når antallet af kvinder i et fag stiger, så falder lønnen. Det kan blandt andet social- og sundhedsansatte, sygeplejersker, socialpædagoger og pædagoger mærke på pengepungen.

LÆS OGSÅ: Løse ansættelser breder sig i det offentlige: "Det er helt uacceptabelt"

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

For at rette op på denne ulighed mener de fire fagforbund, at det er nødvendigt at afsætte et milliardbeløb på finansloven til en ’ligelønspulje’. Puljen skal bruges til at hæve lønnen i de traditionelle kvindefag.

FOA er et af de fagforbund, der står bag forslaget. Formand Mona Striib mener, at det er på tide, at politikerne sætter ind.

- Det er ulogisk og uhensigtsmæssigt for velfærdsstatens fremtid, at der er denne her forskel i lønnen. Det var politikere, der i sin tid fastsatte en lavere løn til sygeplejersker og pædagoger end hos lignende erhverv. Derfor skal politikerne i dag også tage ansvar og sikre en fair løn, uanset hvilket køn der er i flertal i faget, siger hun.   

Opgør med fordelingen af løn

Hos pædagogernes fagforening, BUPL, ser man ligelønspuljen som nødvendig, hvis man skal gøre op med lønhierarkiet mellem de klassiske mande- og kvindefag. Derfor skal puljen ændre, hvordan lønstigninger bliver fordelt i det offentlige.

- Grunden til, at en pulje med penge til lønstigninger på visse fag er en god ide, er, fordi lønstigninger historisk set er givet som en procentdel af lønnen. Så når vi pædagoger starter på bunden af lønstigen, så kommer vi jo aldrig op på niveau med de fag, vi ligner, da de også bliver hævet, siger Elisa Rimpler, der er formand for BUPL.

Hos FOA er problematikken med den procentvise lønstigning også vigtig for ønsket om en ligelønspulje.

- Ligelønspuljen skal være med til lave et opgør med de procentvise lønstigninger på det offentlige område. Den procentvise lønstigning efterlader bare dem, der har meget, med mere. Derfor så vi gerne, at man gik over til 'kroner og øre'-stigninger, siger Mona Striib.

VIVE's rapport

Rapporten fra VIVE viser, at når man er ansat i et fag, hvor tre ud af fire er mænd og tjener 30.000 kroner om måneden, så ville lønnen falde til 24.150 kroner, hvis kønsfordelingen i stedet var omvendt. Denne sammenhæng gælder, uanset hvor lang uddannelsen i faget er.

Der er altså en direkte sammenhæng mellem antallet af kvinder i et fag og lønnens niveau. Et andet eksempel fra undersøgelsen er, at hvis der kommer ti procent flere kvinder i et fag, så vil lønnen falde med næsten fire procent.

Kilde: "Er kvindefag stadig lavtlønsfag?", VIVE, 18. November 2019

Kræver milliarder fra finansloven

Blandt fagforbundene er der ikke enighed om, hvor mange penge der skal afsættes til ligelønspuljen på finansloven. Hos BUPL mener man, at der skal adskillige milliarder til, hvis alle sygeplejersker og pædagoger skal have samme løn som mænd i fag med samme uddannelsesniveau.

Socialpædagogernes Landsforbund er dog ikke bange for at sætte en nedre grænse.

- Vi skal i hvert fald have et milliardbeløb, hvis det skal gøre en forskel for vores medlemmer. Men vi er godt klar over, at det er urealistisk at få et beløb, der løser problemet på én gang, siger Benny Andersen, der er formand for Socialpædagogernes Landsforbund og forsætter:

- Det kommer til at kræve et langvarigt forløb, hvor også vores overenskomster skal spille en rolle. Der er mange håndtag, der skal drejes på, men hvis vi står sammen, tror vi på, det kan lade sig gøre.

LÆS OGSÅ: Ballade i fagforbund: Formand klar til at trække sig

Under forhandlingerne om de offentlige overenskomster i 2018 blev der sat 85 millioner kroner af til en ligelønspulje. Den skal netop bruges til at hæve lønnen blandt de fag, hvor antallet af kvinder er højst og lønnen lavest.

Selvom det var et vigtigt politisk signal at sende fra arbejdsmarkeds parter, så kan udfordringen ikke klares alene i overenskomstsystemet.

- De 85 millioner, vi fik forhandlet på plads i 2018, var en vigtig sejr, men desværre mest symbolsk. Fordelt ud er det kun nogle få hundrede kroner om året for hver pædagog, men fagforeningerne stod sammen om kravet for ligeløn, og det var betydningsfuldt, siger Elisa Rimpler fra BUPL.

Startede for 50 år siden

Rapporten fra VIVE peger på, at det store løngab mellem fagene stammer fra tjenestemandsreformen fra 1969. Her blev fagene med et flertal af kvinder generelt tildelt en lavere løn end de klassiske mandefag.

Og alle formændene fremhæver da også, at det for alvor gik galt med lønfordelingen i den offentlige sektor med netop tjenestemandsreformen. I år er det 50 år siden, reformen blev gennemført, og derfor er det ifølge formændene på tide, at politikerne gør op med deres forgængeres fejltagelser.

- Vi mener, at det også er politikernes opgave at gøre op med det hierarki, som i dag gør, at visse fag tjener mindre sammenlignet med andre fag med lignende goder og uddannelser. Det var jo politikere, der var med til at skabe lønforskellene med tjenestemandsreformen, derfor skal politikere også med til at bryde med denne arv, siger Elisa Rimpler.