Flere ældre tager piller som Panodil og Ipren på recept for at dulme smerterne, viser nye tal. Foto: Ida Marie Odgaard / Scanpix

Flere ældre tager piller for at klare arbejdsdagen: 'Vi kan ikke være det bekendt'

17. aug 2020, 08:30
I de seneste fem år er andelen af 60 til 65-årige danskere, der bruger receptpligtig smertestillende medicin steget støt, viser ny analyse. Tallene får ledende professor i muskel-skeletsmerter til at slå alarm.

Når ældre danskere trækker i arbejdstøjet, er det i stigende grad efter at have skyllet smertestillende medicin fra det store pilleglas ned med morgenkaffen. 

Således viser en ny analyse, som fagforbundet 3F har lavet på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen, at andelen af 60 til 65 årige, der bruger svagt smertestillende medicin på recept er steget med syv procent fra 2014 til 2019.

Undersøgelsen dækker over medicintyper som Panodil og Ipren, som kræver recept, hvis man som borger vil have adgang til medicinen i store mængder.

Jan Hartvigsen, professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, kalder det et problem, at flere og flere ældre er nødsaget til at bruge smertestillende medicin for at klare hverdagen. 

- Hvis man er nødt til at bede sin læge om receptpligtig medicin for at klare arbejdsdagen, så er man jo ikke et godt sted i livet. Det er ikke en rar situation at være i, siger Jan Hartvigsen.

- Det viser for mig, at der tilsyneladende er en gruppe ældre, der har svært ved at klare de krav, som arbejdsmarkedet stiller til dem, tilføjer professoren.

Peger på uløst problem 

Stigningen i medicinforbruget kommer i kølvandet på efterlønsreformen, der trådte i kraft 2014, og som betød, at mulighederne for at trække sig tilbage på efterløn blev kraftigt forringet. 

Reformen har desuden bevirket, at efterlønsalderen er blevet sat gradvist op siden 2014. Den har i sidste ende ført til, at langt flere seniorer er blevet på arbejdsmarkedet.  

3F's analyse af Sundhedsdatastyrelsens tal viser desuden, at forbruget af svagt smertestillende medicin for de 60 til 65 årige faldt i årene inden reformen.

Ifølge Jan Hartvigsen peger tallene på, at der tilsyneladende er en gruppe ældre, der er fanget 'mellem to stole på det danske arbejdsmarked'. 

- Forstået på den måde, at en del af de her mennesker højst sandsynligt ville have trukket sig tilbage på efterløn, hvis det var en reel mulighed. I stedet er de blevet ved med at arbejde, selvom deres krop fortæller dem, at den ikke kan blive ved i samme tempo, siger Jan Hartvigsen. 

- I den forbindelse mener jeg, at vi mangler at finde en løsning på, hvordan de her mennesker får en værdig udgang fra deres arbejdsliv. Derfor er det også helt fair, at man fra politisk side afsøger mulighederne for, at en del af den her gruppe får nemmere ved at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis deres krop er slidt ned, siger Jan Hartvigsen. 

Professoren understreger dog, at en eventuel ret til tidlig pensionering ikke kan stå alene, hvis man fremover vil undgå en situation, hvor ældre er nødsaget til at spise store mængder smertestillende medicin for at klare de sidste år på arbejdsmarkedet. 

- Vi bliver nødt til at sikre, at arbejdsmarkedet er fleksibelt nok til at tage hånd om det faktum, at vores krop ikke kan det samme hele livet. Det kræver også, at vi har et arbejdsmiljø, der ikke efterlader lønmodtagere i fysisk hårde brancher som ringvrag, siger Jan Hartvigsen.

- Samtidig skal man også huske på, at den enkelte selv har et ansvar for at holde sig sund og rask igennem arbejdslivet. Sund kost og motion er jo ingen garanti for, at man undgår arbejdsskader eller andre skavanker. Men der er ingen tvivl om, at det øger chancerne for, at man bevarer et godt helbred igennem hele arbejdslivet, siger Jan Hartvigsen. 

- Ellers ender vi med at sidde og kigge på de samme tal om ti år, og det synes jeg ærligt talt ikke, at vi kan være bekendt i et samfund som det danske, tilføjer professoren. 

3F: Virkelig bekymrende udvikling

Hos fagforeningen 3F kalder næstformand Tina Christensen udviklingen i 60 til 65 åriges medicinforbrug for 'helt hen i vejret'. 

- Det er en virkelig, virkelig bekymrende udvikling. Det er markant, hvor mange der har smerter i den sidste del af deres arbejdsliv. Det er jo nærmest skræmmende, at indtaget af smertestillende medicin er steget så meget, som det er over de sidste seks år, siger Tina Christensen. 

Tina Christensen peger på, at en del af forklaringen skal findes i tilbagetrækningsreformen. Reformen har bevirket, at efterlønsalderen er blevet sat gradvist op siden 2014:

- Hvis man havde haft samme mulighed for at trække sig tilbage, havde det sikret en mere værdig tilbagetrækning for de mennesker, der i dag er nødt til at gå medicineret på arbejde. Der er ingen, der kan være tjent med at skulle putte smertestillende medicin i tasken sammen med madpakken og termokanden.

Har du noget belæg for at sige, at det øgede antal recepter på smertestillende medicin til aldersgruppen skyldes, at man har hævet efterlønsalderen?

- Jeg er ikke professor. Men jeg synes, det er tankevækkende. Jeg tror, der er et sammenfald. Der ikke nogen, der har lyst til at gå på arbejde med smertestillende medicin i tasken. Det er jeg sikker på, siger Tina Christensen. 

- Og der er ingen tvivl om, at vi har fået en gruppe mennesker, der er tvunget til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er lønmodtagere, der er slidte og som førhen havde efterlønsordningen som en sikret tilbagetrækningsmulighed. Det er lidt pudsigt, hvis det ikke skulle hænge sammen, tilføjer næstformanden.

Ifølge undersøgelsens tal er det næsten 40 procent af de 60-65-årige, der har en recept på smertestillende medicin.

- Jeg synes, at det kalder på, at vi nu får politisk opbakning til en aftale om tidlig tilbagetrækning til lige præcis den gruppe, der har været på arbejdsmarkedet i rigtig, rigtig mange år. Det er lønmodtagere, der har slidt og slæbt i fysisk hårde brancher, og de skal selvfølgelig have en mulighed for at trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet så man også kan have nogle år, hvor man ikke bare sidder hjemme i en stol og har ondt alle steder, men kan være aktiv og være sammen med sine børn og børnebørn, siger Tina Christensen. 

Det var ellers netop de nedslidte, der skulle have muligheden for en tidlig tilbagetrækning med den nye seniorpensionsordning, som trådte i kraft den 1. januar 2020. Den seneste opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at det kun er 74 ud af 1833 ansøgere, der har fået afslag på seniorpension.

Professor i arbejdsmedicin: Pilleforbrug kan være højere

Johan Hviid Andersen, professor ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, peger på, at de 60 til 65-åriges reelle medicinforbrug kan være højere. 

- Analysen tager kun højde for den smertestillende medicin, der bliver solgt på recept. Og vi ved, at der er masser af mennesker, der får dækket deres behov ved at købe pakker med ti eller tyve piller, når de alligevel er nede og handle i Brugsen. I det lys er det selvfølgelig bekymrende, at tallet ser ud til at stige, selvom der ikke er taget højde for den medicin, der er bliver solgt i håndkøb, forklarer Johan Hviid Andersen. 

Professoren understreger, at man ikke ud fra analysen kan drage en direkte forbindelse mellem efterlønsreformen og det stigende medicinforbrug blandt 60 til 65-årige. 

- Men der er nok ikke den store tvivl om, at der er en del af den gruppe, der i dag bruger Panodil eller Ipren for at klare arbejdsdagen, som tidligere ville have trukket sig tilbage på efterløn, siger Johan Hviid Andersen. 

96 procent af dem, der søger seniorpension får tilkendt seniorpension. Når man allerede har den ordning, hvorfor er der så behov for mere?

- Vi taler om en anden målgruppe. Seniorpensionsordningen er en fin ordning, som vi har rost og kaldt et godt redskab. Men det handler om medarbejdere, der ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen. Dem jeg taler om, det er de lønmodtagere – vores medlemmer i 3F – der stadigvæk slider og slæber på arbejdsmarkedet og må tage smertestillende medicin med på arbejde for at kunne klare dagen og vejen. De passer ikke ind i seniorpensionsordningen. Så der er brug for en politisk aftale om en tidlig tilbagetrækningsmulighed, siger Tina Christensen.

Næstformanden påpeger, at det ifølge Beskæftigelsesministeriets opgørelse kun er 2,8 procent, der har forladt et job for at gå på seniorpension. Langt størstedelen har været på sygedagpenge eller anden offentlig ydelse inden.

- Hvis du kigger på kriterierne for seniorpension, kan du se, at den ikke rammer en stor gruppe af de nedslidte, der er på arbejdsmarkedet i dag.