Fleksjobber: Det bliver et helvede

18. maj 2011
45årig fleksjobber er chokeret over, at regeringen, DF og KD vil spare på og ikke mindst forkorte fleksjobordningen.

"Det bliver et helvede."

Sådan siger Marianne Deleuran om blå bloks fremtidsplaner for fleksjob-ordningen. Siden 2010 har hun stået på venteliste til et fleksjob.

Et smertehelvede

Raske vil måske mene, at Marianne Deleurans liv allerede er et helvede. I hvert fald er listen over hendes diagnoser lang. Hun har en diskuprolaps, som hun ikke er blevet opereret for. Hun lider af fibromyalgi. En lidelse, der giver hende diffuse smerter. Og så har hun fået konstateret gigt i tommelfingre og knæ.

De tre sygdomme betyder, at den 45-årige kvinde i perioder har så ondt, at hun ikke kan bevæge sig og må have familiens hjælp til for eksempel at blive vasket. Af samme grund har hun for kort tid siden fået bevilget hjemmehjælp i de perioder, hvor hun er lammet af smerte.

Klager over politikerne ikke smerterne

Marianne Deleurans krop er med andre ord slidt ned. I over 15 år har hun som køkkenassistent løftet kilovis af gryder med suppe og sammenkogte retter på kommunale plejehjem.

Men hun klager ikke over smerterne. Hun klager over politikerne, der efter hendes mening har skabt et system, der ydmyger syge som hende selv. Et system, der nu i hendes øjne ser ud til at blive forringet, hvis regeringen bliver siddende på magten.

"Det tog mig mellem tre og fire år at blive godkendt til fleksjob. Det var et mareridt. Faktisk var det så slemt, at jeg ikke ville ønske det for min værste fjende," fortæller Marianne Deleuran.

Mere syg end rask

Hun kan ikke i sin vildeste fantasi forestille sig at skulle igennem endnu en godkendelses-proces efter fem år, som blå blok foreslår.

"Jeg ville knække. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Jeg ligger allerede søvnløs om natten, fordi jeg stadigvæk ikke har fået det fleksjob, jeg er godkendt til," siger Marianne Deleuran og fortsætter:

"Jeg er blevet mere syg end rask af at være i fleksjob-ordningen. Før jeg blev godkendt, måtte jeg stresse frem og tilbage mellem speciallæger og sagsbehandlere. Så var jeg i arbejdsprøvning, hvor min mand flere gange måtte hente mig i bil, fordi jeg ikke selv kunne gå hjem på grund af smerter. Og i sidste uge fik jeg tårer i øjnene ved at hænge tøj på bøjler, så jeg frygter, at det bliver svært at få et fleksjob, der matcher min arbejdsevne, når den er så nedsat, som den efterhånden er."

Kommunal demotivation

Udover at forkorte fleksjob-ordningen fra ubegrænset til fem år foreslår regeringen, DF og KD også, at kommunerne skal have færre penge, hver gang de skaffer et fleksjob til en ledig.

Marianne Deleuran har mere end svært ved at få øje på den kommunale motivation i det forslag.

"Hvis Egedal Kommune, der er min hjemkommune, fik færre penge, end den gør i dag, tør jeg ikke tænke på, hvor demotiveret den ville blive. I øjeblikket er min sag ikke noget, der kan motivere kommunen. Den er i hvert fald givet videre til et privat firma, som ikke engang har fået at vide, hvad jeg fejler," siger den tidligere køkkenassistent.

Der må være en grænse

Marianne Deleuran er mor til tre og har stor forståelse for, at både rød og blå blok arbejder hårdt for at afskaffe milliard-gælden, så hendes børn også kan få del i den danske velfærd.

"Staten kan selvfølgelig ikke bare lukke øjnene og punge ud, men der må være en grænse. Det er uretfærdigt, hvis det er de nedslidte, der ender med at få sparekniven. Der må være andre og mindre hjerteløse muligheder for at spare," slutter Marianne Deleuran.