Det er en politisk beslutning, som fjerner signalet til dit tv. Foto: Jumpstory

Fjernsyn i 100.000 husstande går i sort

3. okt 2019
Arbejdet med at gøre plads til mobiltelefoni på antennemaster vil ramme i alt 300.000 hustande.

I omegnen af 100.000 kunder hos Boxer står foran cirka 14 timer, hvor de ikke kan se en eneste DR-kanal.

LÆS OGSÅ: Onanist på spil: Piges reaktion fik ham straks til at tage bukserne på

Det er 100.000 husstande på Sjælland og Lolland-Falster som fra onsdag 9. oktober omkring midnat til næste dag ved 14-tiden rammes af en teknisk omstændighed, hvor frekvensbåndet skal rømmes for at gøre plads til mobiltelefoni.

Det sker på bagrund af en politisk beslutning, som ikke kan bebrejdes Boxer, skriver Ekstra Bladet.

"Det betyder, at du desværre ikke kan se tv i dette tidsrum. Afbrydelsen betyder også, at du skal foretage en kanalsøgning. Vi anbefaler, at du venter med kanalsøgningen til efter kl. 14, når omlægningen er helt afsluttet", skriver Boxer ifølge Ekstra Bladet til de ramte kunder.

LÆS OGSÅ: Betjente stoppede varebil: Gjorde klamt fund

Det er ikke første gang, at antennearbejdet giver sort skærm i tusindvis af hjem - og det bliver heller ikke sidste gang.

40.000 Boxer-kunder på Bornholm, Fyn og i Sønderjylland har været ramt af sort skærm, mens de resterende af Boxers godt 200.000 kunder skal gennem samme øvelse.

Ifølge Danmarks Radio vil i alt 300.000 hustande rammes af sort skærm frem til arbejdet er gjort færdigt i foråret 2020.

Rammes du af sort skærm?

Arbejdet med antennemasterne fortsætter således frem til foråret og ifølge DR's hjemmeside ser planen således ud:

  • 9. oktober 2019: Øst/København og omegn Gælder seere, som modtager antenne-tv via sendere i Vordingborg, Nakskov, Jyderup, Kalundborg, Skamlebæk, Hove, Gladsaxe, Borups Allé, Lynetten, Helsingør og Landskrona.
  • 15. januar 2020: Midt-Vest/Syd Gælder seere, som modtager antenne-tv via sendere i Videbæk, Viborg, Lemvig, Skive, Struer, Viborg By og Varde.
  • 11. februar 2020: Fyn/Syd Gælder seere, som modtager antenne-tv via sendere i Hedensted, Kolding, Vejle, Varde, Aabenraa, Flensborg, Tommerup og Svendborg.
  • 4. marts 2020: København og omegn Gælder seere, som modtager antenne-tv via sendere i Hove, Gladsaxe, Borups Allé, Lynetten, Helsingør, Landskrona
  • 31. marts 2020: ALLE Gælder alle seere, som modtager antenne-tv.

Danmarks Radio noterer desuden, at datoerne kan ændres indtil to måneder før de udmeldte datoer.

Her er ændringerne udført:

  • 22. maj 2019: Midt-Vest Gælder seere, som modtager antenne-tv via Thisted-senderen.
  • 19. juni 2019: Fyn/Syd Gælder seere, som modtager antenne-tv via sendere i Tommerup, Svendborg, Aabenraa og Flensborg.
  • 10. september 2019: Bornholm Gælder seere, som modtager antenne-tv via sendere i Rø, Gudhjem, Hammeren og Nexø.

LÆS OGSÅ: Stjernekok konkurs: Udbetalte 43 millioner til sig selv