De sidste tredive år er det gået ned ad bakke for fagforeningerne i de europæiske lande.

Specielt efter finanskrisen i 2008 har det taget fart. En rapport fra den europæiske paraplyorganisation for fagforeninger, ETUI, viser, at de har mistet over fire millioner medlemmer siden år 2000.

LÆS OGSÅ: Beskæftigelsesminister: Lønmodtagerne vil ikke have forhastet pensionsmodel

Rapporten har den sigende titel ”Bleak prospects” (på dansk mørke udsigter, red.). I Danmark har de overenskomstbærende fagforeninger mistet over tre procent af medlemmerne i perioden 2010-2017 i forhold til perioden 2000-2009. I Estland har faldet været meget større. Her er det næsten 50 procent i samme periode.

Forsker og professor i det europæiske arbejdsmarked hos Sociologisk institut, Carsten Strøby Jensen, peger på, at man skal tage udviklingen med et gran salt, da fagbevægelsen aldrig blev bygget op i landene efter murens fald.

- Der er virkeligheden tale om et lille fald, da udgangspunktet i forvejen var lavt i mange østeuropæiske lande. Der er næsten kun overenskomster i det offentlige, så fagforeninger kan ikke tilbyde deres medlemmer særlig meget, siger han til A4 Nu.

I Danmark står den lave organiseringsgrad i Østeuropa på 3F's dagsorden. Derfor hjælper 3F gennem et fælleseuropæisk samarbejde med at styrke fagbevægelsen i Østeuropa. Formanden for Transportgruppen i 3F, Jan Villadsen, fortæller, at det er der flere grunde til. Dels ud af et solidarisk verdenssyn, men også af en mere national årsag.

- Det er også en del af kampen mod social dumping. Mange østeuropæere kører lastbil i Danmark. Når vi hjælper deres fagforening med at rekruttere medlemmer på rastepladser i Danmark, så er det hele niveauet vi hæver, siger han.

Langt, sejt træk

3F hjælper både med penge og uddannelse til fagforeninger i Østeuropa. Specielt i Rumænien har man set gode resultater. Rapporten fra ETUI konkluderer, at et mere transnationalt samarbejde, der skaber mere inkluderende fagforeninger, kan være med til at vende udviklingen i Europa. Det er Jan Villadsen helt enig i.

- Selvom det ikke går lige dårligt i hele Europa, så kommer det til at være et langt sejt træk at redde de europæiske fagforeninger. De her projekter på tværs af grænserne er også et skridt ind i det 21. århundrede, siger han.

På baggrund af sin forskning er Carsten Strøby Jensen enig i, at en tilpasning til de nye udfordringer i nutiden, må være udgangspunktet for at fagforeningerne kan blive ved med at være relevante.

- Tiltag på tværs af grænser er kun et eksempel. Overenskomster med vikarbureauer er et andet godt eksempel på, hvordan de danske fagforeninger kan gøre sig relevante igen. På et mere grundlæggende plan er det at vende tilbage til en mere græsrodsorganisering, hvor man igen bliver kraften bag social forandring også en vigtig brik, siger han.

At fagforeninger skal gentænke sit medlemsdemokrati er endnu en pointe i ETUIs rapport. Disse tanker vækker genklang hos 3F, der peger på en kampagne, de fornyligt har kørt for buschaufførerne.

- Sidste år tog vi kontakt til buschaufførerne ude på deres arbejdspladser. Her fik vi over 700 medlemmer. Men vigtigere så holdt vi et stormøde efterfølgende, hvor 900 buschauffører mødte op på en fridag for at diskutere deres problemer. Det havde vi ikke turde drømme om, men det viser, at der er en fremtid for os fagforeninger, tæt på vores medlemmer, siger Jan Villadsen.   

Blå politik med negativ effekt

Carsten Strøby Jensen peger på, at forskellige handlinger, ført af skiftende blå regeringer, har haft en negativ effekt på fagforeninger - også i Danmark.

- Det største tiltag er tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) tvangsopdeling af fagforeninger og a-kasser, men også mindre tiltag som reduktionen i skattefradraget af medlemskontingentet. Der har også været en liberalisering, der har skabt grundlaget for fremkomsten af de såkaldte ”gule fagforeninger”, siger Carsten Strøby Jensen.

I 3F har man også mærket det politiske pres mod fagforeninger. Jan Villadsen peger på, at halveringen af dagpenge har været med til at få folk til at vælge fagforeningen fra.

- Det har uden tvivl været en del af en koordineret politik til at stække fagforeningerne, at man skar i dagpengene. Det gjorde, at vi havde mindre at tilbyde vores medlemmer. Men vi har det ikke slemt i forhold til i andre lande. I visse østeuropæiske lande står de væsentligt dårligere, siger han.