Fire mænd bagbundet under groft røveri

12. aug 2008
Tre maskerede røvere brød natten til tirsdag ind på en ejendom i Maribo, hvor de bagbandt en dansk mand og hans tre overnattende polske gæster. Herefter truede røverne sig til penge med et gevær.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er netop nu i fuld gang med efterforskningen af et brutale røveri mod privat, som fandt sted klokken halv tre tirsdag morgen på en ejendom i Maribo på Lolland.

- Det drejer sig om det, vi kan kalde et hjemmerøveri, hvor forrettet bliver opsøgt i sit soveværelse af tre maskerede mænd, som bagbinder ham, forklarer efterforskningsleder Marianne Roed til Avisen.dk

- Røverne finder også tre polske bekendte til manden, som overnatter på ejendommen, og de bliver også bagbundet.

Søger vidner til bil

De fire mænd har forklaret, at de tre maskerede røvere derefter truede sig til et ukendt pengebeløb med et våben, der beskrives som 'gevær-lignende'.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Politiet har ikke noget signalement af røverne, da lyset på intet tidspunkt blev tændt i ejendommen.

- Men vi ved, at de talte dansk, og at de kørte fra gerningsstedet i en bil. Vi vil derfor gerne i kontakt med vidner, som skulle have bemærket en bil i området omkring Langegade i Maribo omkring klokken halv tre i nat, siger Marianne Roed.

faktaboks