Finne får Nobels fredspris

10. okt 2008
Den tidligere finske statsminister Martti Ahtisaari er den næste modtager af Nobels fredspris

Martti Ahtisaari får fredsprisen for sin indsats som FN-diplomat, hvor han har været med til at skabe fred på Balkan og i Indonesien.

Ahtisaari startede i 2000 Crisis Management Initiative (CMI), der er en uafhængig organisation, som arbejder for at give de internationale organisationer bedre muligheder for at løse konflikter verden over.

Samtidig er det organisations mål at bringe stridende parter til forhandlingsbordet.

Senest har Martti Ahtisaari arbejdet for at fastholde freden i Kosovo som udsending for FN.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Sidste år modtog den amerikanske miljøforkæmper og tidligere vicepræsident Al Gore prisen.

Tidligere har så prominente navne som Nelson Mandela, Kofi Annan, Willy Brandt, Martin Luther King og Mother Teresa modtaget den præstigefyldte pris.

Nobels fredspris uddeles af den norske nobelkomité.

Martti Ahtisaari er 71 år, er gift og har en søn.

-Newspaq

faktaboks