Finn_Carl_Bomholt_S__rensen1
Foto: Privatfoto

Finn: Jeg blev fyret som 62-årig og var gerne fortsat, men ...

15. nov 2020, 10:00

Nu var jeg heldig at kunne gå på pension som 65-årig og med lidt over 2 års ledighed før dette (særordningen/forlængelsen udløb 1. februar, og jeg fyldte 65 i januar!).

Jeg var gerne fortsat med at arbejde, hvis muligheden havde været der, men min virksomhed blev solgt, så det var ikke en mulighed for mig. Og selv om jeg konstant søgte arbejde, så er tilbuddene/mulighederne for en ret ordinær 63-64 årig håndværker relativt begrænsede i mit område!

LÆS OGSÅ: Advarer om masseovervågning af ledige: 'Man skal tænke mennesket først'

Jeg havde aldrig tegnet ”Efterløn” men formodede at mine gennem et helt livs betalte fagforening og arbejdsløshed-forsikring ville dække de sidste 4 år, da jeg havde opnået at blive 61 og stadig var i arbejde!

Men kort før jeg blev fyret som 62 2/3-årig, blev min betalte forsikringsdækning forandret/skåret ned til nu kun 2 år! Det var usikkerheden, som var det værste, for måtte jeg selv betale for de sidste måneder ud af mine surt opsparede midler, eller ville jeg få en rimelig berettiget forlængelse til min sidste tid?

LÆS OGSÅ: Forstå kampen for ret til tidlig tilbagetrækning

I november fik jeg oplyst, at mit sidste ”Søge Job kursus” (i december) var blevet aflyst, eftersom jeg fyldte 65 i januar!

Nå ja, så brugte man da i det mindste ikke flere penge på at presse/hjælpe mig i arbejde, i det mindste!