Det skal være nemmere for danske virksomheder at få adgang til faglært udenlandsk arbejdskraft. Aftalen om næste års finanslov, som blev indgået af regeringen, dens støttepartier og Alternativet, indebærer, at der i tillæg til den gældende liste oprettes en ny positivliste for faglærte. Derfor vil det kun være de arbejdsgivere, som lever op til krav om danske løn- og ansættelsesvilkår og deres samfundsmæssige pligter for uddannelse af lærlinge og elever, der får adgang til den nye positivliste.

LÆS OGSÅ: Togfører støtter stilladsarbejdere: "Hvis du fucker med en af os, fucker du med os allesammen"

Forbundssekretær hos 3F Søren Heisel ser ikke behov for at importere mere arbejdskraft fra udlandet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Det er ikke et træ, som er groet i vores have. Vi har sagt, at der ikke er brug for udenlandsk arbejdskraft. Vi har 100.000 ledige i Danmark. Vi har 70.000 unge, der laver ingenting. Der er et sted mellem 10.000 til 15.000, der går og leder efter en praktikplads, siger han og tilføjer:

- Hvis det skulle gå galt med alle de personer, så har vi 15 mio. ledige europæere. Så vi ser ikke et behov for at importere arbejdskraft fra hele verden.

På den anden side glæder Søren Heisel sig over, at beløbsgrænsen for ikke-EU-borgere, der arbejder i Danmark, ikke blev sænket i denne omgang. Både Venstre og De Radikale har ellers været på banen med forslag om at sænke beløbgrænsen fra de nuværende omtrent 427.000 kr. om året. Venstre ville nedsætte beløbet til 350.000 kr. om året inklusiv pension og feriepenge, mens De Radikale gik helt ned på 325.000 kr. om året. Samtidig foreslog Venstre, at halvdelen af beløbet kunne udbetales i kost, logi og kørsel. 

- Det vil vælte hele det danske velfærdssamfund, hvis man kan importere arbejdskraft til den pris, siger Søren Heisel. 

LÆS OGSÅ: Efter drama på byggeplads: Politiet anholder mand

Den nye ordning skal sikre, at virksomhederne lever op til deres måltal for ansættelse af elever efter en praktikpladsordning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil afholde kvartalsvise dialogmøder for at sørge for, at udviklingen på området drøftes og kvalitetssikres. Det sker for at styrke inddragelsen af de Regionale Arbejdsmarkedsråds viden om danske løn- og ansættelsesvilkår i administrationen af den nye liste.

- Det er godt tænkt. Det vil sige, at det kun er virksomheder, der tager et positivt ansvar i forhold til elever, der kan få lov til at deltage i det her. Vi kommer til at mangle rigtig mange faglærte, siger han og tilføjer:

- Hvis man ikke deltager i festen om at udlære nogle, så kan man heller ikke importere arbejdskraft. Det er en god udbygning af trepartsaftalen, at man skal have elever for at være med i festen, hvis det er det, man ønsker.

Hos 3F lægger man også vægt på, at initiativerne skal drøftes med arbejdsmarkedets parter.

- Vi kommer til at kigge på, hvordan vi sikrer, at det ikke bliver en unfair konkurrence mod alle de gode kollegaer, som er på det danske arbejdsmarked, siger Søren Heisel. 

LÆS OGSÅ: Ros til regeringen: Nu ryger det omstridte opholdskrav

Aftalen om næste års finanslov indebærer også en udvidelse af etableringskortordningen for nyuddannede udlændinge. Det skal resultere i, at flere kvalificerede udlændinge med danske uddannelsespapirer får bedre mulighed for at træde ind på det danske arbejdsmarked.

Fremover vil målgruppen blive udvidet, så studerende, der har afsluttet en bachelor- eller professionsbachelorgrad i Danmark, også kan få et etableringskort. Perioden, hvori der kan indsendes ansøgning om kortet, udvides fra seks måneder til et år. Dertil kommer, at der indføres mulighed for at forlænge etableringskortopholdet med ét ekstra år for de personer, som er ansat i en stilling, der er relevant i forhold til den afsluttede uddannelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle tage konkret stilling til muligheden for forlængelse i hver enkelt sag. 

LÆS OGSÅ: Ny finanslov slår hårdt ned på illegal arbejdskraft: Fordobler bødestraf til firmaer