Nu øges kontrollen med udenlandske chauffører: "Et kæmpeskridt på vejen"

20181128-125514-L-1920x1222we
Chauffører fra udenlandske virksomheder på de danske veje skal sikres danske lønvilkår, hvis det står til regeringen, dens støttepartier og Alternativet. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
3. dec. 2019 11.18
Regeringen er blevet enig med dens støttepartier og Alternativet om at forbedre indsatsen mod social dumping på de danske veje i næste års finanslov.

Indsatsen mod social dumping på de danske veje skal forbedres med nye tiltag på finansloven. Regeringen, De Radikale, SF, EL og Å vil sørge for, at chauffører fra udenlandske virksomheder, der udfører cabotagekørsel eller kombinerede transporter i Danmark, fremover skal sikres danske lønvilkår.