Finanskrisevin fra Portugal er et hit

21. okt 2010
Nyd finanskrisen Den har tvunget Portugal til at sælge ud af sine fremragende vine. Se bare Ugens bedste køb.

Efterårsferie er til simremad og også de sidste svampe. Vinene er alle udprægede madvine, og alle ugens rødvine passer fint til lidt tungere mad.

Vinen til maden er et uudtømmeligt emne, og især i Danmark, hvor vi ikke har lokale vine. I vinlande er der ikke den store diskussion om valget af vin til maden. Man drikker den lokale.

I Toscana sidder man ikke og diskuterer, om man skal drikke en oversøisk vin til maden, eller om man eventuelt skulle vælge en vin fra det nordlige Rhone til ugens flæskesteg. Man drikker selvfølgelig den lokale vin.

Det gælder i alle vinlande, og man opdager hurtigt, at det også er det bedste. På en eller anden måde passer vinen på Sardinien fortræffeligt til de fleste lokale retter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Men for os danskere er det meget sværere, fordi vi er så heldige at have så mange valgmuligheder. Ugens vine er et godt sted at starte,

Ugens bedste vin



Bricco Garita, Barbera d’Asti, Cascina Garitina, Piemonte, Italien. 98 kroner flasken. Vinens Verden.

Nærmeste forhandler: 6543 4449. www.wine.dk

Ugens bedste vin. Lag på lag af mørk chokolade, og dejlige krydderier i næsen. Bare den var lidt billigere!

 

Ugens bedste køb



Quinta do Correio, Dao, Portugal, 2008. 39,95 kroner flasken. Brdr.’s vinhandel.

Nærmeste forhandler: 3539 3080. www.dvin.dk

Sjældent med en portugisisk vin. Men krisen har ramt Portugal hårdt, og derfor søger man nu også at sælge vinene uden for landet. Derfor gode priser for forbrugerne. Det er vinen her et godt eksempel på. Smager bare godt, og det er klart ugens bedste køb.

 

Retamo, Bonarda, Malbec, Catena, Argentina, 2009. 39,95 kroner flasken. Philipson Wine. Nærmeste forhandler: 7022 6888. www.philipsonwine.com

En frugtrig vin fra Argentinas store vinmager Catena. Bonarda druen er med til at give vinen store blødhed. Meget vin for pengene.

 



Terra Grande, Colleccion, Bodegas Piqueras, Spanien, 2009. 59 kroner flasken. På tilbud til 49 kroner flasken. Vinoble butikkerne i hele landet.

Nærmeste forhandler: 8755 9900. www.vinoble.dk

Endnu et eksempel på det moderne Spanien, og også med en god pris. Fint integreret fad, og god frugt i næsen.

 

 

Le Ragosse, Ripasso Valpolicella, Veneto, Italien. 2007. 99,95 kroner flasken. På tilbud til 79,95 kroner flasken. I alle SuperBest butikkerne.

Nærmeste forhandler:3613 0077. www.gobivin.dk

Forleden anmeldte vi 2006 udgaven af denne vin. Og allerede nu er 2007 udgaven på tilbud. Le Ragosse laver fremragende vin, og er man træt af billige Amarone vine fra supermarkederne, så er her et virkelig godt alternativ. Mere frugtrig end Amarone og med lidt lakrids og frugt i næsen.

John Iversen

John Iversen har i flere år anmeldt vin i dagbladet Information og på Nyhedsavisen.

Han er medforfatter til bogen ’Kom godt i gang med vin’ fra 2006. Han er en superkok, vild med italiensk mad og har sans for det gode i livet.

Han er tidligere politiker, har siddet i EU-Parlamentet og er i dag assisterende pressechef hos Socialdemokraterne.