Politiet måtte natten til tirsdag stoppe en fest i Skagen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fest stak af: Flere anholdt for voldstrusler mod politiet

14. jul, 07:55
En gruppe festglade unge havde natten til tirsdag svært ved at stoppe mens legen var god. Det fik politiet til at rykke ud og stoppe festlighederne.

Det kan være svært at lægge en dæmper på en god fest.

Sådan var det tilsyneladende for en gruppe unge mennesker, der natten til tirsdag festede igennem i Skagen under det, der af mange kaldes for Hellerup-ugen. Her samles mange unge hvert år for at feste i det nordjyske.

Derfor måtte Nordjyllands Politi rykke ud efter flere henvendelse fra borgere, der klagede over lidt for festglade unge mennesker. Det skriver DR.

Særligt mange henvendelser var rettet mod en bestemt fest i et udlejningshus, hvor omkring 100 mennesker var samlet for at feste. De unge kunne dog ikke holdes festen indendørs, for sent på natten var gæsterne rykket ud på vejen, hvor høj musik var til gene for andre.

Det fik politiet til at rykke ud.

Til DR forklarer vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Jess Falberg, at de unge havde svært ved at acceptere politiets anvisninger om at lukke ned for festen, hvilket satte gang i turmult.

Politiet måtte derfor anholde to af de unge mennesker for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 om trusler om vold mod tjenestemand, for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for fornærmende tiltalte mod tjenestemand.