Fem skarpe: Hvad gør LObossen rasende?

6. dec 2012, 10:50
Harald Børsting kan blive vred over alt fra stort til småt. Og så sætter han en ære i hele tiden at være forud i forhold til en dagsorden.

Hvad kan gøre dig vred?

- Det kan være alt fra stort til småt. Men det kan for eksempel være, hvis jeg er i et forløb med et ministerium og har den opfattelse, at vi er på vej et bestemt sted hen. Og pludselig bliver det overtrumfet af en anden politiske interesse, som vender det hele på hovedet. Det kan gøre mig rasende.

Hvad er en god dag for dig?

Det er heldigvis langt de fleste. Jeg er som regel i mit hoved et par dage forude og har styr på møder og punkter på dagsorderne. Så en god dag er, når jeg har fået udrettet det, der var tanken med møderne. Og har haft et flow. Men jeg har det også godt med en ordinær driftsdag. Jeg efterlyser ikke sensationer. Dagen hvor vi afbrød trepartsforhandlinger var ikke sjov.

Hvad driver dig?

Det er opfattelsen af retfærdighed og fordeling. Lønmodtagerne skal have deres del af samfundskagen. Og fordi jeg altid har været god til tal og teknik, så er det også en drivkraft for mig at kunne gennemskue sammenhænge i det politiske-økonomiske.

Hvem er dit forbillede?

- Jeg har ikke rigtig forbilleder. Men skulle jeg nævne en, så må det være Poul Christensen (tidligere SiD) jeg beundrer ham sådan for, at han var så ordholdende. Og han havde ikke skyggen af populisme i sig. Jeg var så heldig at arbejde sammen med ham.

Hvad får dig ud af sengen om morgenen?

Det er ikke jo hver dag, man udretter noget, der gør verden mindre uretfærdig. Men min hverdag er spændende. Vi argumenterer for at folk skal have en chance for livslang læring. Og der kan man jo sige, i mit job er der læring hele tiden. Så nysgerrigheden er også en klar drivkraft for mig.

Ærlig snak ...

 

Avisen.dk har mødt de danske fagbosser til en snak om deres historie. Få den her.

 

Bente Sorgenfrey fortæller om kræft og hademails

 

Grete Christensen: Mor var direktør i mit hjem

 

Harald Børsting: Fra fiskepakker til fagboss