Fed mad styrker behandling af kræft

6. dec 2012, 09:50
Diæten bruges normalt i behandling af epilepsipatienter

En diæt, der består af en masse fedt, har i en undersøgelse vist sig effektiv i behandling af hjernetumorer.

Læs også: Spinat kan halvere antal kræftknuder

Et team af kræftforskere på Barrow Neurological Institute på St. Josephs Hospital og Medical Center, Phoenix, Arizona, har effektivt behandlet hjernetumorceller ved en unik kombination af kost og strålebehandling, skriver klogkost.dk.

Den banebrydende forskning har undersøgt virkningerne af ketogen-diæten sammen med strålebehandling til behandling af maligne gliomer, der er en aggressiv og dødelig form for hjerne tumor.

Læs også: Rødvinsstof forbedrer strålebehandling mod kræft

Ketogen-diæten har et meget højt fedtindhold og lavt kulhydratindhold, der ændrer stofskiftet og bruges til behandling af epilepsi hos børn, som ikke reagerer på konventionelle behandlinger.

I undersøgelsen blev mus med et højt niveau af maligne gliomer enten sat på en almindelig diæt  eller ketogen diæt, samtidig med at begge grupper fik strålebehandling.

Læs også: Gennemstegt kød øger kræftrisiko

Forskerne konstaterede at dyr, der blev fodret med ketogen-diæten og fik stråling, overlevede ni af 11 i over 300 dage uden nogen tegn på tumor tilbagefald, selv efter at være skiftet tilbage til almindelig mad.

Ingen af musene på almindelig kost overlevede mere end 33 dage.

Hæmmer cellevækst

En teori bag behandlings-succesen er, at ketogen-diæten kan reducere stimulering af vækst og dermed hæmme tumorvækst. Forskerne fra Barrow mener også, at det kan reducere inflammation og ødem omkring tumorer.

Læs også: Fedt beskytter din hjerne mod demens

"Vi fandt, at ketogen-diæten forbedrer anti-tumor effekt af stråling, der indikerer, at den kan være nyttig som støtte til den nuværende behandling af humane maligne gliomer," siger Adrienne C. Scheck, der er chefforsker ved Neuro-Oncology and Neurosurgery Research ved Barrow.

Læs også: Madændring kan reducere kræftrisiko med 70 procent

Dr. Scheck tilføjer, at ketogen-diæten hurtigt og nemt kan føjes til de nuværende behandlinger af hjernesvulster som en støttebehandling - formentlig uden behov for godkendelse af sundhedsmyndighederne.

Hun undersøger i øjeblikket mulighederne for kliniske forsøg.