FE indrømmer sjusket arbejde

5. nov 2008
Forsvarets Efterretningstjeneste FE indrømmer at have sjusket forud for krigen mod Irak.

I et nyt notat til Folketingets Forsvarsudvalg indrømmer FE åbent, at det var sjusket arbejde, da man forud for Irak-krigen i 2003 konkluderede, at Saddam Hussein sandsynligvis besad masseødelæggelsesvåben.

"Under Saddam Husseins regime i Irak var det svært at operere for vestlige efterretningstjenester, og kun få irakere kunne hverves som kilder. Det viste sig, at de enten var utroværdige, eller de havde leveret oplysninger om emner, som de ikke havde indsigt i eller adgang til," står der i det nye notat ifølge berlingske.dk.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen siger, at "selverkendelse er et skridt i den rigtige retning."

Det var en udbredt opfattelse blandt politikere i hele verden, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben så som kemiske og biologiske kampstoffer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

-Newspaq

faktaboks