FCK henter svensk EMspiller

28. jul 2008
F.C. København har hentet forstærkning i Sverige.

Der bliver hård konkurrence mellem stængerne i F.C. Københavns mål. Storklubben har indgået en femårig aftale med den 27-årige svenske målmand Johan Wiland, der var med i Sveriges trup til EM.

Wiland kommer efter planen til at supplere Jesper Christiansen og australske Nathan Coe.

Han spiller dog sæsonen færdig i svenske Elfsborg og tiltræder først ved årsskiftet.

Johan Wiland, der også var sat i forbindelse med Tottenham, har været fast mand for Elfsborg siden 2001 og har spillet tre gange for det svenske landshold. Han var også med i den svenske EM-trup.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

-Vi er allerede godt besat på målmandsposten, men det er er en nøgleposition og muligheden for at tilknytte klassespillere på denne position kommer ikke hver dag. Derfor glæder det os meget, at aftalen med Johan er kommet i stand, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen i en pressemeddelelse.

faktaboks